[Del 3 af 5] Den store beslutning og uvisheden

Den store beslutning og uvisheden

Sådan bliver du en af dem, der elsker træning | Karolina Kærsner

[Del 3 af 5] Den store beslutning og uvisheden

I flere år har jeg vidst, at den dag min hund, ikke var her længere, skulle det at rejse, fylde meget mere igen.

Derudover har jeg i løbet af de seneste 2 år, mærket en stor trang til at simplificere endnu mere. At blive endnu skarpere på, hvad der nærer mig allermest. Og skære så meget andet fra, som overhovedet muligt.

Så da Sumo drog videre, og jeg havde rejst mig lidt igen, vidste jeg at det var tid til at drage ud i verden. Og det var cirka også alt hvad jeg vidste. Jeg vidste ikke hvor jeg ville hen, hvordan det skulle kunne lade sig gøre, hvor længe jeg ville være afsted eller ret meget andet.

Men noget kaldte på mig, kunne jeg mærke.

Og det noget, måtte jeg forfølge.

Jeg brugte en intensiv måned på at ordne en hel del praktiske ting, så jeg kunne være afsted længe. Bookede derefter en flybillet til Bangkok, uden at vide hvor jeg ville tage hen derfra og så drog jeg afsted, mod eventyret og uvisheden.

En stor belønning.

Og som det ofte sker, når vi modigt tør følge det vi bliver guidet mod, til trods for at vi ikke kan se hele vejen foran os, ikke har svarene eller kan regne ud, hvordan det skal kunne lade sig gøre, så blev jeg belønnet med en stor gave:

En af mine kære veninder, blev på samme tid, guidet til at drage ud i verden – og skæbnen ville, at vi havnede samme sted; Phuket, Thailand 🏝

Vi havde to fantastiske, eventyrfyldte, magiske, vilde, healende og oplevelses-pakkede måneder sammen. Hold fast et eventyr! Og da hun drog hjem, valgte jeg at blive. Indtil videre, er det blevet til 3 måneders eventyr.

Hvor længe jeg vil blive her, ved jeg ærligt talt ikke.

Jeg planlægger i øjeblikket ikke, men lader mig i stedet guide. Det er ofte der, at magien sker 💫

I de næste posts vil jeg besvare flere, af de mange spørgsmål I har sendt: Hvad med din mand? Er du blevet single? Hvad er din videre plan?

Du er desuden velkommen til også at følge med i mit eventyr i min story på Instagram – @Karolina_Kaersner eller Facebook – Karolina Kærsner. 

Har du spørgsmål eller noget du er nysgerrig omkring?

Del i en kommentar herunder!

Kærlig hilsen ♡

~ Karolina

Tak fordi du læste med. Du er hjertelig velkommen til at dele bloggen og en kommentar herunder.
 

Skøn dag til dig!

43774

Vil du lære, hvordan du (ligesom mig) får en krop og et liv du elsker – uden tilbagefald?

Skriv dig op på min mail-liste og få mine bedste historier, tips og tilbud.
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *