DEN SUNDE BALANCE

Karolina Kærsner Den sunde balance
Karolina Kærsner Den sunde balance

Den sunde balance

At være sund, handler ikke om at være perfekt.

Men det handler sandelig heller ikke om, at lade stå til.

At være sund, handler i min optik, om at finde balancen – lige midt imellem de to steder.

Lige der hvor du har det godt. DIN balance.

Og det ser ærlig talt forskelligt ud for os alle (så please lad være med at fortælle andre, at de er galt på den, fordi de siger nej tak til desserten eller tager to).

Jeg er Sundhedscoach og Livsstilsmentor.

Jeg er sundere end mange. Og mere ‘usund’ end andre (hvis man skulle gøre det op i grønkål).

Men det er ligemeget.

Det der tæller, er at jeg er MEGET sundere, end jeg engang var. Og så sund, som jeg elsker at være.

På alle måder.

Ikke kun når vi taler kost (det er nemlig kun en del af ‘sundhed’ hvis du spørger mig).

Jeg har fundet min sundhedsvej.

Den indebærer mange sunde og selvkærlige valg.

Og den indebærer også kanelgifler (de store nede fra den gode ‘syndige’ bager), pizza eller en pose chips.

Ser du for mig, er det nemlig SUNDT.

Ikke sundt for min krop. Men sundt for mit forhold til mad.

Og mit forhold til mad, er afgørende for, hvor sundt jeg generelt spiser og hvor sundt jeg har LYST til at spise.

I stedet for at kæmpe med mine gamle fjender; Hr overspisning og Fru sukkerafhængighed, har jeg inviteret dem til bords.

Haft en god lang snak med dem og stridsøkserne er blevet lagt på hylden (den kamp vandt jeg alligevel aldrig…)

Vi har lagt en slagplan, der gør at ingen af de to, er en del af mit liv mere.

Til gengæld er en del af planen, altid at værne om mit forhold til mad (og det betyder også at nyde en kanelgiffel engang imellem), at værne om mig selv og at gå min sundhedsvej.

Det er den metode jeg lærer fra mig, hver dag og har gjort det nu i over 6 år på fuld tid.

Det handler ikke bare om at slippe kampen med maden – men det handler om at slippe kampen i det hele taget.

Ikke at lade stå til, men at finde en langt smartere vej.

Du ved, ligesom de kloge siger…

Work smarter, not harder

⠀⠀⠀⠀

Tak fordi du læste med. Du er hjertelig velkommen til at dele bloggen og en kommentar herunder.
 

Skøn dag til dig!

43774

Vil du lære, hvordan du (ligesom mig) får en krop og et liv du elsker – uden tilbagefald?

Skriv dig op på min mail-liste og få mine bedste historier, tips og tilbud.
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *