HJEMMELAVET SUKKERFRI CHOKOLADE

HJEMMELAVET SUKKERFRI CHOKOLADEJeg kan ikke løbe fra, at jeg ELSKER chokolade – og især denne variant af hjemmelavet sukkerfri chokolade!

Vi har haft en lang historie sammen, desværre ikke en en sund kærlighedshistorie.. Der var ikke balance i vores forhold, jeg følte at jeg ikke havde noget at skulle have sagt. Følte mig udnyttet og ked af det. Prøvede i perioder at stoppe forholdet. Men når jeg var ked af det eller ensom, røg jeg direkte tilbage.. Jeg var afhængig af det usunde forhold og var ked af det det gjorde ved mig.

Men heldigvis, gav jeg ikke op.

Jeg ville ikke underkaste mig og lade mig styre – af chokoladen! – og tro det eller ej, det var en kamp jeg vandt! Nu er det MIG der styrer! Vi er ikke i et fast forhold længere, men vi ses når JEG har lyst.

Den historie kan du læse mere om her ➤

Som vi kvinder er kendt for, kunne jeg ikke dy mig! Så jeg har lavet chokoladen om, så den passer bedre til mig! I stedet for den billige i supermarkedet, fyldt med sukker, mælkepulver og e-numre, har jeg lavet denne super simple udgave: Hjemmelavet sukkerfri chokolade! – som også er laktosefri!

Til hjemmelavet sukkerfri chokolade skal du bruge:

  • 100 g kakao smør
  • 2 spsk ren kakao pulver (hvis du bruger en der er meget bitter – bliver din chokolade også bitter)
  • 1 knsp Stevia
  • 1 spsk kokos olie
  • 1/2 tsk ren vanilje pulver
  • 1 stor håndfuld hasselnødder

Hjemmelavet sukkerfri chokolade fremgangsmåde:

  1. Hæld lidt vand i en gryde og bring det i kog
  2. Stil en skål i vandet og put kakaosmør og kokosolie i, til det smelter
  3. Rør resten af ingredienserne i (var meget varsom med stevia, da det søder enormt meget – og det smager ikke godt hvis der kommer ret meget i…)
  4. Vend hasselnødderne i
  5. Hæld i en form (jeg bruger bunden af min madkasse i rustfrit stål..)
  6. Stil i fryseren og lad stå indtil servering (mindst 1-2 timer), hvor du kan skære den ud i grove stykker
  7. Server direkte fra fryseren & NYD din hjemmelavet sukkerfri chokolade ♡

Opskriften giver ca. 250 g færdig hjemmelavet sukkerfri chokolade.

 

Tak fordi du læste med. Du er hjertelig velkommen til at dele bloggen og en kommentar herunder.
 

Skøn dag til dig!

43774

Vil du lære, hvordan du (ligesom mig) får en krop og et liv du elsker – uden tilbagefald?

Skriv dig op på min mail-liste og få mine bedste historier, tips og tilbud.
17 replies
  1. Mille Sass siger:

    Hej Karolina.

    Jeg har lavet din chokolade i dag, plus to andre opskrifter. Jeg arbejder normalt kun med chokolade med sukker i, og laver fyldt chokolade. Håbet er at finde en opskrift, så jeg kan lave fyldt chokolade sukkerfrit. Men det bliver desværre ikke med din opskrift. Den smager alt for meget af kakao smør, og kokos olien gør, at den bliver fedtet. Jeg fulgte ellers opskriften, men synes desværre slet ikke om den.

    Svar
    • Karolina siger:

      Hej Mille.
      Tak for dine ord ♡ Den her chokolade skal gerne spises direkte fra fryseren, det er lidt anderledes, men elsker det selv sådan 😉
      Fortsat god fornøjelse med chokolade projektet 🙂
      Kh. Karolina

      Svar
  2. Carina siger:

    Hej. Sikke en lækker opskrift. Det skal da helt klart ptøves når nu man ikke må får mælk og sukker (og nå ja hvede og bananer) i en periode 🙂
    Du skriver server direkte fra fryseren, betyder det at man ikke kan bruge den som overtræk på daddelsnack kugler uden at det smelter helt fra hinanden med det samme?
    Tænker kuglerne fint kan opbevares på køl men frost er lige overkanten til min smag 😉
    Mange hilsner Carina

    Svar
    • Karolina siger:

      Hej Carina.
      Jeg ved faktisk ikke om den kan bruges som overtræk – det har jeg ikke prøvet, så jeg må være dig svar skyldig ♡
      Stort knus,
      Karolina

      Svar
  3. Elise siger:

    Uhmm hvor lyder det lækkert! Hvor køber man kakaosmør? Og hvilken kakao vil du anbefale? Og kan man bruge flydende stevia tror du?

    Svar
    • Karolina siger:

      Hej Elise!
      Jeg bruger en økologisk ren kakaopulver – som ikke indeholder andet end kakao. Gør ikke så meget hvilket mærke det er – køber den gerne i helsekosten.
      Der kan du også finde økologisk ren kakaosmør.
      (Det er selvfølgelig ikke et must at det er øko – det foretrækker jeg bare ;))
      Flydende Stevia er fin – HVIS det er REN Stevia? (Mange steviavarianter – især dem du kan købe i de almindelige supermarkeder, indeholder andre dårlige sødemidler også – og kun meget lidt stevia.. :/ Læs indholdet :))

      Svar
  4. Ana siger:

    Takk for oppskriften, Karolina – jeg lager den hele tiden! Varierer innimellom med ristede hasselnøtter (i ovnen 10-12 minutter på 170) og tilsetter 1/2 ts cayennepepper (eller mer). Chilli eller lakrispulver er også godt!

    Svar
  5. Marie siger:

    Hej! Hvor er det lækkert at det er laktosefrit! Jeg elsker chokolade men ikke den helt mørke, og det er selvfølgelig den eneste jeg kan spise som laktose intolerant.
    Men hvad er opskriften på den hvide? 😉

    Svar
    • Karolina siger:

      Hej Marie ♡

      Den hvide på billedet er faktisk bare ren kakao smør! – smager ikke som hvid chokolade (jeg har prøvet! ;))

      Du kan dog lave hvid chokolade, ved at bruge samme opskrift, bare undlade kakaoen og bruge dobbelt portion af vaniljekorn.
      Du kan evt. tilsætte frysetørrede bær af en slags – smager vildt lækkert!

      God fornøjelse ♡

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *