Julegaveønsker: Min ønskeseddel
Julegaveønsker: Min ønskeseddel for Julen
“Få gode ting” er et princip jeg gerne går efter, når det kommer til ønsker og shopping. Jeg nyder ting jeg har brug for, der gør min hverdag nemmere eller beriger mig med nydelse og glæde. Og er det ting som samtidig holder længe og hvor bæredygtighed og sundhed, lige er tænkt med ind over, er det en skøn bonus.
Her er et udpluk af nogle af mine ønsker for i år.
Hvad ønsker du dig? ♡
/ 1
Cahana smykker
Jeg elsker de fine smykker fra Cahana Jewelry. Fik mit første vedhæng for snart 10 år siden. En ting er at de er super smukke, men de gemmer på en hemmelighed; du kan åbne dem på midten og indeni kan du gemme en lille seddel med en intention eller et mantra. Eller en lille krystal. Og bære det tæt på dit hjerte. I år er armbåndet med rutilkvarts og Earth vedhænget, på mine julegaveønsker.
Kan købes hos CahanaJewelry.com
/ 2
BioEffect + 2A Daily Duo Serum
Når det skal være vaskeægte juleluksus til huden! Jeg elsker den her lækre serum! Især til min vintertørre hud. Det er noget med at den både har en ret så effektiv anti-age effekt og beskytter mod forurening. Jeg elsker den dog allermest pga. konsistensen; den første serum er lækker og let og den anden er lige tilpas fedtet og nærende nok til at mætte min hud og give den lækker glød. Selvforkælelse på flaske – ja tak!
Den kan købes hos min favorit-kosmetolog Anita Falslund, som skriver det her om produktet: “Kombinerer den effektive EGF vækstfaktor og 2 antioxidanter – derfor navnet 2A. Antioxidanterne beskytter huden mod skader forårsaget af frie radikaler forbundet med miljømæssig forurening og som påvirker hudens sundhed og udseende. Resultatet er et potent system, der sikrer, at de aktive ingredienser virker i synergi for maksimal effektivitet. Formlerne er fri for fillers, olie, parfumestoffer, silikone samt parabener.”
/ 3
Shepherd Lovisa hjemmesko
Perfekte til min hjemmehygge-uniform. Kan ikke helt bestemme mig for, om det skal være de grønne eller de cremefarvede, de er så fine begge to! Ikke en helt billig hjemmesko, men tænker at de holder i lang tid og så meget som jeg går i hygge-tøj (kan ligeså godt være ærlig), så må det gerne være lækkert. Fandt dem på Zalando, hvor de dog er udsolgt, men mon ikke at de snart kommer igen…
/ 4
Regnskovscertifikat for regnskovsbevarelse
Pengene fra regnskovscertifikatet, går til at bevare regnskoven i og omkring det biologiske reservat Indio Maíz, i det sydøstlige Nicaragua. Indio Maíz er en meget vigtig regnskov og en af de mest artsrige i verden, men den fortsatte skovrydning, det massive pres på skovens ressourcer og det accelererende tab af arter, er en enorm trussel mod regnskoven. Sammen med de folk, som er afhængige af skoven, arbejder organisationen Verdens Skove, for at skovenes ressourcer bliver forvaltet socialt, miljømæssigt og økonomisk ansvarligt. Kan købes på verdensskove.org
/ 5
Sofapuder
Stuen trænger til en opfriskning med de her fine sofapuder i lyse og grønne nuancer, som jeg elsker (surprise!). Favoritten er den grønne Sunshine Cushioncover fra Himla i den mørke grønne farve (50×50 cm) og puden i farven Natural Green (47×47 cm) fra Magasin du Nord Collection.
/ 6
Dalen dagslys loftslampe
Faktisk har jeg en i forvejen, men kunne godt bruge en mere. Den jeg har nu hænger på kontoret (har skrevet om den på bloggen her, hvor du kan se et billede af den, på mit gamle kontor), men vil gerne have en mere, til soveværelset. Den kommer nemlig med fjernbetjening, lysdæmper funktion, aftenlys (så hormonbalancen og søvnen ikke forstyrres af blåt lys) og så kan den give en dejlig gang lysterapi, mens man nyder sin morgenkaffe i sengen. Lampen kan købes hos Lysterapi.dk
/ 7
Extension Mascara fra Nilens Jord
Jeg har prøvet mange mascara’er igennem tiden, men Extension Mascara fra Nilens Jord er en af de favoritter jeg altid vender tilbage til. Den er genial til hverdagslooket, giver lange fine vipper og let volume, uden at være alt for dramatisk.Og så er den genial til at få selv de mindre hår og nederste vipper, farvet også.
Cloud7 Alaska hundefrakke
Det måtte jo komme; et ønske til seniorhunden Sumo også. Og som den luksushund han jo er, er ønsket en af de fine Cloud7 Alaska hundefrakker fra Luksushund.dk i farven oliven (eller camel). Alaska hundefrakken er verdens første 100% bæredygtige hundefrakke, den er vandskyende og så er den så fin, til de kuldskære typer.
/ 9
Støtte til Anima
Jeg elsker velgørenhedsgaver og jeg elsker dyr – så en støtte til en dyrehjælpsorganisation, som Anima, er sådan en fantastisk gave at få (og give!). Det gør en varm om hjertet ♡ Derfor er det (igen i år) en af mine julegaveønsker. Man kan nemt støtte organisationen, for et valgfrit beløb enten med betalingskort eller mobilepay, på deres hjemmeside Anima.dk
/ 10
Mælkeskummer
Jeg ved simpelthen ikke hvorfor jeg ikke har tænkt på det her noget før; men en elektrisk mælkeskummer, der både kan skumme og varme mælken, er jo det bedste add-on til mit elskede morgenkaffe-ritual (ja citronvand gør det altså ikke for mig, trods jeg er sundhedscoach). Der er helt sikkert mange smarte, men den fine mælkeskummer i rustfrit stål fra Illy er et rigtig godt bud.
En selvkærlig + sund gave, til dig selv?
Det er nemt at glemme sig selv og sine egne behov, i juletiden, hvor de fleste har list ekstra at se til. Så hvis du vil gøre denne Jul, en smule mere selvkærlig, så vil jeg lave en lille reklame, for min egen shop, hvor du finder både små og store sunde og selvkærlige gaver til dig selv (og du må gerne snyde, og åbne dem straks ;)).
Hvilke julegaveønsker har du?
Hvad er dine julegaveønsker for i år? Del gerne, om ikke andet, så kan vi inspirere hinanden til lidt januar-shopping.
Rigtig glædelig og selvkærlig Jul til dig ♡
Et lidt skørt spørgsmål
Den dagslys lampe, har man den i loftet, som eneste lampe – eller har man også en mere “smart” hængende også … det er selvfølgelig et individuelt spørgsmål, har bare svært lige at se den i indretningen .. håber du vil hjælpe mig
Hej Sofie.
Tak for dit spørgsmål ♡ Jeg kombinerer den med bordlamper; så det er den eneste jeg har i loftet, hvor den er meget anonym, og så har jeg en bordlampe på skrivebordet og på kommoden (på kontoret hvor jeg har den hængende). På soveværelset vil jeg bare kombinere den med de to natbordslamper jeg har. Ville ikke have den i en stue eller spisestue, medmindre at man bor meget mørkt. Håber at det giver mening 😉
Kh. Karolina