PLASTIK FANTASTIC # 2: NATURLIG ØSTROGEN UDRENSNING

PLASTIK FANTASTIC # 2: ØSTROGEN UDRENSNINGFørste trin handlede om at komme af med kilden til problemet. Der lærte du at FJERNE og STOPPE tilførslen af flere hormonforstyrrende stoffer; nemlig at minimere dit forbrug af plastik.

Her på trin 2 og 3 lærer du hvordan du kan komme af med det affalds østrogen, din krop allerede har lagret:

Trin 2: ØSTROGEN UDRENSNING

Nu hvor du har stoppet en stor del af tilførelsen, af flere hormonforstyrrende stoffer, kan du nu UDRENSE, den skadelige effekt, som plastikken allerede har gjort på din krop OG stoppe kroppen fra at omdanne sin egen testosteron til østrogen. Nemlig ophobninger af affalds østrogener, som viser sig i form af appelsinhud, fedtdepoter på balder og lår, bitch-tits hos mænd, for lavt testosteron-niveau og mange andre kedelige ting som du lærte om på første trin. Ved at gøre dette, sænker du tilmed til risiko for kræft markant (som hænger meget sammen med forhøjet insulin og østrogen niveau).

Kroppen er skabt til at udrense sig selv. Desværre er belastningen på kroppen nu så stor, at den ikke kan klare udrensnings processen uden hjælp. Stort set alle klienter jeg har, har affaldsøstrogener i kroppen i så høj en grad, at jeg kan måle det med en ret simpel metode.

Heldigvis kan vi sagtens hjælpe kroppen til en naturlig østrogen udrensning!

Naturlig østrogen udrensning – 10 ting du selv kan gøre:

1. Spis grove grøntsager. F.eks. grønkål, broccoli, blomkål og rucula, har stor udrensende effekt og virker særlig godt til at udrense overskydende østrogener. Spis gerne 1 kg. grønt om dagen. Har du svært ved at spise så meget, kan du blende dem i en kraftig blender til grønne smoothies (tilsat citron smager det faktisk rigtig godt!)

2. Spis flere proteiner, færre kulhydrater og sundt fedt. Når du spiser en kulhydratrig kost, vil dit insulin niveau stige, hvilket resulterer i forhøjet østrogen niveau. Derfor er det en god ide at spise færre kulhydrater og skabe et mere stabilt blodsukker niveau med flere proteiner af god kvalitet og sundt fedt. Proteiner og tilførelsen af aminosyrer, er også essentiel støtte til lever og udrensning

3. Fiskeolie. Få 1-2 spsk. flydende Omega 3 fiskeolie dagligt, da det udover at have en gavnlig effekt på dit insulin niveau og fedtprocent, mindsker skadevirkningen af den østrogen du allerede har ophobet i kroppen

4. Grøn the. Grøn the udrenser overskydende østrogen, så drik gerne 1-2 kopper om dagen. Gå efter økologisk grøn the ekstrakt som f.eks. ActiGreen, og undgå billig ikke-øko the i kemisk blegede the-poser

5. Fibre. Tag et tilskud af fibre, da de virker som en “støvsuger” i tarmen; de østrogener som bliver frigivet, skal “transporteres” sikkert ud af kroppen – så de ikke bare bliver optaget igen. Fibre hjælper også til en god fordøjelse. Få 25-30 gram fibre om dagen, gerne fordelt over to eller flere gange. Start med 5 gram og øg langsomt dosis (for at undgå forstoppelse). Få masser af vand til

6. Basis kosttilskud. Hvis du ikke får nok vitaminer, vil din krop omdanne testosteron til østrogen, og vil desuden have svært ved at udrense ordentligt. Sørg derfor for at få dækket dit basis vitamin behov. Se Basis Kosttilskuds Guiden

7. Ekstra B-Vitaminer er ekstremt vigtige til naturlig udrensning. Især folk som har taget p-piller, spiser meget protein, har/er gravide eller tager aminosyre tilskud, har brug for ekstra B-vitaminer. Især B9 (Folsyre), B6 og B12 er vigtige. Jeg anbefaler Mega B Stress fra Solaray som kan købes på nettet eller i din lokale helsekost eller Matas

8. Spis hørfrø. I hørfrø finder du Phyto-østrogener, som er plantebaserede østrogener, som er en “god” form for østrogener. De laver ikke ballade i kroppen som de dårlige østrogener – dem fra plastik – f.eks.gør, men optager “parkeringspladsen”, så der ikke er plads til de dårlige østrogener

9. Fedttab. Jo højere fedtprocent du har, jo mere af enzymet Aromatase danner du, som omdanner testosteron til østrogen. Så ved at sænke din fedtprocent, omdanner du mindre testosteron til østrogen

10. Optimer din fordøjelse. En optimal fordøjelse sørger for at du kan optage den nødvendige næring og vitaminer, kroppen skal bruge til udrensning. Desuden sørger en god fordøjelse for en god og regelmæssig afføring, der gør at du kan komme af med affaldsstofferne, så de ikke bliver “ophobet” i tarmen, trænger ud igennem tarmvægen og optaget igen. Det gør du ved at spise sundt, få fibre, nok vand, udelukke ting du ikke kan tåle og evt. tilskud af probiotika

Desuden: Undgå soya produkter, alkohol (bortset fra lidt rødvin), tobak (også det sjove..), plastik, phtalater (kemikalier i parfume, stearinlys, luft-friskere) og parabener i kosmetik og personlige plejeprodukter. Se guiden Hårpleje Uden Kemi og læs første del af denne serie i to dele.

Du behøver ikke at gøre det hele på én gang! Start med punkt 1. Giv den et par uger. Når den sidder på rygraden, kan du gå videre til punkt 2. Så er det nemmere at få det ind i din hverdag som gode vaner, fremfor noget du skal “kæmpe” med at overholde.

Trin 3

Du kan komme rigtig langt ved at gennemgå trin 1 (FJERNE og STOPPE tilførelsen af hormonforstyrrende stoffer fra plastik) og trin 2 (Naturlig østrogen udrensning).

For nogle er dette ikke nok, og kroppen har brug for mere støtte til udrensningen. En krop som er blevet udsat for mange tilsætningsstoffer, kemi, stress, dårlig mad og overvægt, kan være så belastet, at den simpelthen ikke kan klare opgaven, selv med den støtte du selv kan give den.

Her er det nødvendigt med en grundig udrensning. Dette anbefaler jeg aldrig at man gør selv, da det er en voldsom men effektiv process, hvor det er vigtigt at støtte de udrensende organer undervejs, for ikke at overbelaste dem og for at sikre at østrogenet kommer sikkert hele vejen UD af kroppen.

Jeg har lavet østrogen udrensning for mange kvinder, som på kort tid, har smidt flere kg fedt på hofter og lår – som er de steder hvor overskydende østrogen ophober sig.

Inden du overvejer trin 3, vil jeg anbefale dig at gennemgå trin 1 og naturlig østrogen udrensning på trin 2, da det danner grundlag for trin 3 – og for en nogle kan være nok til at skabe de resultater de ønsker.

På mit Finally Fit forløb, gennemgår vi sammen trin 3.

 

Tak fordi du læste med. Du er hjertelig velkommen til at dele bloggen og en kommentar herunder.
 

Skøn dag til dig!

43774

Vil du lære, hvordan du (ligesom mig) får en krop og et liv du elsker – uden tilbagefald?

Skriv dig op på min mail-liste og få mine bedste historier, tips og tilbud.
17 replies
  1. Christina Janns siger:

    Kære Karolina. Jeg er ved at have tømt glasset med multivitamin fra Biosym og har tænkt mig at skifte til Spektro i stedet. Kan jeg tage MegaB Stress sammen med dem uden problemer?
    Kærlige hilsner Christina

    Svar
    • Karolina siger:

      Det vil jeg mene at du roligt kan gøre, så længe du bare følger anvisningen på pakken af begge produkter (mener det er 2 stk. af hver) ♡

      Knus herfra ♡
      – Karolina

      Svar
  2. Mette siger:

    Hej smukke
    Hvorfor må man ikke indtage soya produkter såsom soyamælk?
    Jeg har haft købt soyamælk, da det er uden sukker ift ris og Mandelmælk.
    God dag!

    Svar
    • Karolina siger:

      Det er helt ok at indtage økologiske soyaprodukter i moderate eller mindre mængder. Men i større mængder kan de gå ind og forstyrre vores fine hormonbalance, da de indeholder stoffer som ligner hormonet østrogen. Så nyd dem en gang imellem, og gå efter en god økologisk kvalitet.
      Mandelmælk er et af de sundeste alternativer, naturligvis den variant uden sukker : )

      Skøn dag til dig smukke ♡

      Svar
  3. Celina siger:

    Hej Karolina

    Først tak for en super hjemmeside/blog. Dernæst et spørgsmål. Jeg har gennem de sidste 6-7 uger været igang med en udrensning, jeg har skiftet ud i plastik mekkaet som du foreslår, spiser økologisk efter din kærlig kost tilgang plus jeg træner 5 gange i ugen blandt anden tung dødløft og sprint. Mit spørgsmål til dig er om det er normalt at appelsinhuds bulerne på lårene begynder at blive “løsere” i processen? De virker meget bløde hvor de tidligere har været meget faste.Jeg er normalt vægtig og har ikke tabt vægt og har heller ikke vægttab for øje, jeg vil bare gerne være bulefri….:o)

    Venlig hilsen Celina

    Svar
    • Karolina siger:

      Hej smukke!

      Wauw hvor det bare lyser godt alt det lækre du gør for dig selv! ♡ Selvkærlighed rocks! ♡
      Og JA – det er et godt tegn! Jo hårdere fedtet og bulerne er – jo mere inflammation og jo flere affaldsstoffer.
      Drikker du grønne juicer? Hvis du har lyst til at skrue endnu mere op for processen, er de grønne juicer super gode for udrensningen!

      Fortsat rigtig god fornøjelse smukke! Skønt at høre fra dig ♡
      Knus, Karolina

      Svar
  4. Tanja Gotthardsen siger:

    Hej Karolina,

    Har du en anbefaling mht. stegepander? 🙂 Vil du anbefale støbejern, rustfrit stål eller noget helt tredje? Alle de pander, jeg har kunne finde, er enten med belægning eller silikone-greb 🙁
    Tak for nogle skønne indlæg!

    Mvh
    Tanja

    Svar
    • Karolina siger:

      Hej Tanja!

      Tak for din kommentar ♡

      Det bare et super godt og meget relevant spørgsmål! Først og fremmest: SÅ godt at du udskifter dit teflonhelvede! ;D Hurra!
      Dernæst: Er det bedste materiale RENT rustfrit stål eller (velholdt) støbejern – altså ikke teflon, aluminium mm.
      MEN – jeg arbejder selv netop på, at finde gode mærker der kan købes herhjemme – fordi mine støbejernsgryder og pander er ved at være gamle.

      Jeg laver en blog om emnet, så snart jeg har en “løsning” der holder! 😀

      Svar
  5. Sara siger:

    Hej Karolina!

    Når du skriver om Fiber tilskud, hvad kan du så anbefale? Piller / pulver? Mærke?

    Jeg har fornylig købt HUSK til bagning – ved du om det kan bruges til omeletter m.m.?

    Mvh Sara

    Svar
    • Karolina siger:

      Hej smukke ♡

      Ja da – Husk er rigtig fint til omeletter, som også kan laves til “pandekager” ;D

      Jeg anbefaler:

      – Husk loppefrøskaller
      – Malede hørfrø (må ikke opvarmes og skal opbevares i køleskab i få dage)
      – Kokos fibre (som smager vildt godt til bagning!) Det er affedtet kokos-mel så der er højt fiberindhold
      – Desuden findes der en del andre fibertilskud i helsekosten

      (Mærker varierer – jeg køber dem dog altid i helsekosten for at få den reneste og bedste kvalitet)

      Jeg bruger ikke dem i pilleform, da jeg foretrækker at anvende det i madlavning/bagning eller sammen med hakkede nødder og kerner som en “musli” ovenpå en grøn smoothie (https://www.karolinakaersner.com/gron-yoghurt-med-kernemysli.html)

      Men prøv dig gerne frem, med forskellige varianter af fibre – det er nemlig vigtigt at rotere sine fibre, så du ikke spiser den samme slags i længere tid ♡

      Knus ♡

      Svar
  6. Susanne siger:

    Tak for dit gode og overskuelige indlæg.
    Jeg er også i forvejen tilhænger af den livsstil, du her beskriver, og kan kun anbefale det videre til alle dine andre læsere.

    Svar
    • Karolina siger:

      Tusind tak Susanne ♡
      Det er så dejligt at høre at du allerede er godt i gang – det er altid dejligt og inspirerende at høre fra jer som allerede har taget bevidste valg, det er en stor inspiration ♡ Skøn dag til dig!

      Svar
  7. Yara Rasmussen siger:

    Hej Karolina,

    Tak for en super god indlæg:) Jeg prøver virkelig at leve efter disse bud men det er svært en gang imellem at navigere i plastic fantastik verden men jeg bliver ved. Jeg er glad for al det info du kan give via din blog 🙂
    Love you!

    Svar
    • Karolina siger:

      Hej Yara ♡ Tusind tak 🙂 Ja det ER udfordrende – da vi er omgivet med plastik overalt! Desværre.. jeg plejer altid at opfordre til at man starter med de punkter der virker nemmest, og så efterhånden stille og roligt, får “ryddet mere op” 😉 Så dejligt at høre at du er bevidst om det og allerede er godt i gang! Keep up the good job 😉 ♡ ♡ ♡
      L O V E

      Svar
  8. Sarah siger:

    Endnu engang et flot oplæg, følger allerede alle trin 😉 dog har jeg lige et spørgsmål mht mega B-stress, tager 2-4 om dagen, hvor mange anbefaler du? Tænker om jeg med fordel kan tage ekstra olie i form af hørfrø/kæmpenatlys/hampeolie?
    Har ekstrem tør hud her om vinteren, især mine hænder som sprækker til blods når der bliver frost.

    Svar
    • Karolina siger:

      Tusind tak smukke ♡ Det lyder bare kanon godt at du allerede er i gang! Super godt ♡

      2-4 stk. om dagen er helt perfekt! Og ja meget gerne ekstra olie – dem du nævner er rigtig gode! Koldpresset øko. kokos olie er også rigtig god at supplere med. Mærk efter hvor meget du har brug for – se om du kan skrue lidt op for olierne, når du har så tør hud ♡

      God fornøjelse 😀

      Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] trin 2 og 3 lærer du hvordan du kan komme af med det affalds østrogen, din krop allerede har lagret (den kan […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *