OVERSPISNING: MIN KAMP MED MADEN
Dette er min historie om overspisning. Autentisk, ærlig og ucensureret.
Jeg vil rigtig gerne dele min personlige historie om overspisning med dig.
Og dele med dig, hvad der har ført mig hertil hvor jeg er i dag: I en sund og smuk krop jeg ikke skal ‘kæmpe’ for at holde, og i et liv jeg elsker på alle måder! Og hvad der har ført til, at jeg har lavet mit populære Finally Fit – Mind and Body forløb, hvor jeg hver dag hjælper andre kvinder, med at slippe deres kamp med maden og med overspisning.
Ser du, Finally Fit – Mind and Body forløbet, er det jeg selv manglede.
Jeg har nemlig ikke altid været hverken sund, slank eller haft det særlig fantastisk. Tværtimod.
Sandheden er, at min passion for sund livsstil og vores forhold til maden, kommer fra en stor smerte og skam, jeg har haft i mit eget liv – nemlig overspisning.
Det lykkedes mig at helbrede min voldsomme allergi, eksem og astma, hvilket løftede min livskvalitet til helt nye højder. Det var naturligvis helt fantastisk.
Men på trods af det, følte jeg mig ikke ‘i balance’.
Jeg gemte på en stor hemmelighed, som var at jeg på ingen måde kunne styre min mad.
Et mønster af overspisning og voldsomme ædeflip var et tilbagevendende tema i mit liv. Jeg prøvede at opveje for det, ved hele tiden at spise lidt sundere – når jeg ikke lige var midt i et ædeflip altså..
Jeg var ulykkelig over, at selv med min store viden om kost og kroppen, kunne jeg ikke “styre mig” og blev ved med at falde i overspisning.
Jeg følte mig “svag”. Flov. Og fuldstændig alene om det.
Der var ingen hjælp at hente. Alle jeg henvendte mig til, ville lære mig om kost, tilskud, blodsukker osv..
Altsammen vigtige ting, men ingen kunne hjælpe mig med at hele min virkelige smerte: Min overspisning og min kamp med maden.
Så jeg besluttede mig for, selv at finde en løsning, så jeg kunne slippe kontrol, dårlig samvittighed, overspisning og det at falde i.
Når jeg her taler om overspisning, så mener jeg ikke, når vi falder i en pose slik engang imellem.
Det er der ikke noget forkert i, hvis du spørger mig. Jeg taler her om, når man slet ikke kan styre sin mad og faktisk føler, at det er den der styrer dig!
Her hvor man overspiser til man er på grænsen, eller overskrider grænsen, til at have det fysisk dårligt.
Når man gemmer sit slik og sin mad for andre.
Når man tager sig selv i at samle noget op fra skraldespanden og spise det.
Når man mærker smerten og sorgen over, at behandle sin krop og sig selv på den måde. Igen og igen. Selvom at man ønsker så inderligt at stoppe og være god ved sig selv.
Det var min motivation for finde en løsning ud af min overspisning og min kamp med maden.
Mit forhold til mad er helt afslappet nu og overspisning er ikke længere et tema i mit liv.
Jeg er et sted nu, hvor jeg spiser præcis som jeg har lyst til. Uden dårlig samvittighed, uden overspisning og uden at skjule det for andre.
Jeg spiser stadig slik og chokolade engang imellem. Men det er når jeg tager et bevidst valg om at gøre det, og ikke som før; når jeg ‘ikke kan lade være’. Og så nyder jeg det fuldt ud, også i samvittigheden bagefter.
Nu tager jeg endda mig selv i, at gå ned for at købe slik, når jeg engang imellem får lyst i tankerne, men ofte ender jeg med at gå hjem uden. Fordi det simpelthen ikke siger mig ret meget mere.
Jeg bliver oprigtigt ked af det, når jeg ser kvinder nærmest famle frem i blinde, fordi de tror at den næste kur eller kostretning, er dén der kommer til at gøre forskellen.
Jeg ser alt den energi de ligger i det, håbet, ønsket om forandring. Balance.
Og så ser jeg skuffelsen, når det igen ikke er blevet anderledes end de mange sidste forsøg, og de falder tilbage i overspisningen.
Men allermest bliver jeg ked af, at de giver sig selv skylden.
Jeg genkender det så godt..
Men sagen er, at det ikke er din skyld når du ikke kan overholde kosten, når du falder i, ikke kan styre din overspisning og giver op igen.
Det er præcis den virkning som kure, typiske kostomlægninger og restriktioner har på os: Nemlig overspisning!
Overspisning er det stensikre resultat af at nægte dig selv mad.
Jeg har aldrig i mit liv været smukkere end jeg er nu, elsket min krop højere – og jeg har aldrig før spist præcis hvad det passer mig!
(Hvem havde liget troet – at man både kunne spise hvad man vil OG have sin drømmekrop? Jeg troede bestemt ikke selv på det tidligere!)
Så første og måske vigtigste step er altså, at vide at din overspisning og det at ‘falde i’, ikke kan sultes, kontroleres eller tvinges væk.
Faktisk bliver begge dele ‘fodret’ og forstærket, af strenge kure og restriktioner. Så at tage afsked med dem, kan faktisk i sig selv, gøre en stor forskel.
Men vi må også arbejde med os selv, på et ‘dybere plan’…
Kroppen er nemlig et spejlklart billede af, hvad der foregår indeni dig.
Og det gælder også din overspisning. Så fremfor at ty til kure og forbud, er der brug for at vende fokus indad; hvad indeni dig, føles måske ikke godt – hvis du nu skal være helt ærlig?
Ved at arbejde med dig selv på et dybere plan, vil du lære at forstå, hvad din overspisning i virkeligheden handler om, og det er ikke sikkert at mad har ret meget med det at gøre…
Og ja, det kan være en lidt uhåndgribelig størrelse at forholde sig til.
(Netop derfor har jeg lavet et gennemført forløb, hvor jeg et skridt af gangen, hjælper dig igennem processen)
I bund og grund, er det egentlig ikke sundhed i form af kost, træning og krop jeg arbejder mest med..
I virkeligheden, lærer jeg kvinder at elske og respektere sig selv. Og bruge mad til hvad det er: næring til din krop. Ikke trøst. Ikke flugt. Ikke straf. Ikke overspisning.
Det der følger med – bonus – er en sund og stærk krop, der ikke skal kæmpe med belastningen af alt for meget mad og måske de ekstra kg, der kan følge med.
Og et kærlighedsforhold til maden, til din krop og til dit liv!
Dét bliver bliver jeg vanvittigt høj over; Livet er for kort til kure, overspisning og at være ked af sin krop!
– og det behøver heldigvis slet ikke at være sådan: Du kan også slippe din overspisning ♡
Vil du lære mere?
Hvis du gerne vil lære mere om de dybereliggende årsager til det at ‘falde i’ de knap så sunde sager, er du hjertelig velkommen til at downlaode min mini e-bog helt gratis. Du tilmelder dig samtidig min særlige mail-liste, hvor jeg løbende deler endnu mere inspiration til, hvordan du kan slippe kampen med maden og endelig skabe en krop og et liv du elsker:
Jeg er meget interesseret i at høre om eksem og allergigener havde sammenhæng med kosten/dit madforbrug? Og specielt hvordan du slap af med det.
Hej Tina.
Tusind tak for dit fine sprøgsmål. Yes min allergi og eksem, havde uden tvivl en meget stor sammenhæng med min kost. Ikke så meget det at jeg overspiste, men mere det jeg spiste.
Jeg kæmpede med det i mange år (faktisk op igennem hele min opvækst), og lægerne kunne ikke finde årsagen eller løsningen (andet end medicin for at symptombehandle, der bare belastede min krop endnu mere). Set i bakspejlet er det så tåbeligt, da det i langt de fleste tilfælde er SÅ simpelt! Men det vidste jeg ikke dengang, og det ved mange andre desværre heller ikke.
De vigtigste ting for mig, var at ændre min kost, tage nogle bestemte kosttilskud og skifte over til produkter med mindre skadelig kemi i (hudpleje, creme, sæbe, vaskepulver, mad mm). Og reducere stress.
Kosten var uden tvivl den vigtigste del. Jeg droppede mælkeprodukter og gluten. Begrænsede derudover kornprodukter, sukker og chokolade, der hvor jeg kunne, men spiste det stadig engang imellem.
Det gjorde faktisk at jeg på ret kort tid fik det markant bedre og i løbet af et år, var helt fri for hormoncremer, binyrebarkhormoner, øjendråber, næsesprays, inhalator og piller.
Ift. pollenallergi, fik jeg øre-akupunktur, som havde en ekstremt god virkning. Dette prøvede jeg efter en god ven havde prøvet det og derefter havde sin første sæson uden kløende øjne og løbende næse. Jeg oplevede samme virkning. Derudover brugte jeg naturlægemidlet Høron, som virkede meget lindrende, også på min husstøvmideallergi.
Jeg deler lidt flere tips omkring eksem her: https://www.karolinakaersner.com/qa-naturlig-behandling-af-eksem.html
Der er i hvert fald lidt at gå i gang med, at undlade mælkeprodukter og gluten er uden tvivl de to vigtigste for mange af os.
Stort knus herfra ♡
– Karolina
Hej, stort tak for at dele. Overspisning er et overset problem. Jeg kæmper meget med det og har egenligt altid gjort det. Jeg er velsignet med en god forbrænding, der gør at mine madorgier ikke har gjort mig kæmpestor, endnu.
Men det er ikke sjovt at gemme slikpapir/kageposer og lign i affaldet for at min mand ikke opdager det. Eller spise i smug mens vasketøjet bliver klaret.
Ville sådan ønske jeg kunne få et fornuftigt forhold til mad. Så mad ikke er det der bliver tænkt mest på i løbet af dagen…
Hej Mette.
Tusind tak for din kommentar og deling ♡ Den følelse husker jeg bare alt for godt! Det er virkelig ikke sjovt at have det sådan. Jeg tror dog på, at vi alle kan slippe overspisning og et anstrengt for hold til mad. Nemt er det ikke altid og det tager ofte noget tid. Men det kan lade sig gøre. Jeg håber at du kan finde lidt inspiration her på bloggen. Du er også hjertelig velkommen til at tilmelde dig på min email liste, hvor jeg løbende også deler ud.
Stort knus herfra ♡
– Karolina
Du er så inspirerende og du er en af de største grunde til at jeg selv har sluppet min kamp med maden. Som du ved, har det været ikke decideret overspisning jeg har kæmpet med, med mit forhold til min krop og de der ekstra 10 kg som jeg ikke kunne komme af med…. Igennem dit forløb lærte jeg for første gang at vende hele min tankegang og min holdning til min krop…. og selvom at det ikke gik lige hurtigt som jeg kunne tænke mig til at starte med, så tabte jeg det jeg gerne ville og fik det så dejligt i min krop. Det største er at det stadig er sådan nu 2 år efter at jeg var med på dit forløb. Jeg er stor fan af dig og det du har gjort for mig. eller hjulpet mig til at gøre for mig selv 😉 Tak karolina.
Hej Nicoline!
Hvor er det bare skønt at høre fra dig ♡ Tusind tak for din fine kommentar! Det gør mig så glad at høre ♡
Ja jeg husker det godt, det med tålmodigheden – og sådan er det bare for mange af os (det var bestemt også et af mine egne store punkter jeg måtte arbejde med). Som du også mærkede, så er det først når vi slipper det med at presse os selv, når vi slipper ønsket om et ‘quick fix’ og i stedet begynder at arbejde med os selv på et dybt plan, langsomt skaber de ændringer der skal til og lader dem lande i os, at der for alvor begynder at ske ting og sager. Det er sådan en smuk proces og jeg er så glad for, at jeg har fået lov til at dele den med dig ♡
Tak for dig og din fine deling ♡
– Karolina
Hej Karoline.
Jeg vil starte med at sige jeg ikke selv døjer med overspisning eller overvægt.. en lille ekstra delle på siden af maven, men hvad gør det – For mig intet, og ingen skal dikterer hvordan jeg skal ud.
Jeg kender dog et par stykker som lider af overspisning og stor overvægt. Jeg er overbevist om at der ALTID lægger mere under overspisningen. Som du skriver en trøst eller en flugt fra noget. Tror du at det kan fjernes udelukkende ved at ændre kostvaner? Savner i dit indlæg at du har mere fokus på det psykiske aspekt. Ikke at du kan fikse den del (for det tror jeg ofte der skal andre fagpersoner til at støtte op om), men at du er opmærksom på de andre aspekter end blot indtag m.m. af mad..
Tror dine gode ord, kommer til at ramme meget bredere hvis du tilføjer det aspekt.
Mvh Marlene
Hej Marlene.
Tusind tak for din kommentar. Jeg er helt enig i, at når vi kæmper med vægten og/eller maden, så handler det ofte om helt andre ting, end selve maden. Det har jeg også forsøgt at sætte ord på i min blog her. Jeg skriver at løsningen ikke findes i den næste kur eller kostændring, og at det handler om hvad der foregår indeni dig ♡
Og jeg elsker din kommentar “ingen skal dikterer hvordan jeg skal ud.” – det er nemlig så rigtig. Vi ved kun selv, hvor vi har det bedst! ♡
Rigtig skøn dag til dig,
– Karolina
Hej Karoline.
Det gør mig glad at vide at du er kommet så langt nu. Jeg selv døjede med samme problem for et år siden efter tre år med anoraksi. Kæmper stadig lidt med at komme ned til normalvægt igen, men min krop skal lære at opfatte at jeg er begyndt at spise sundere og mindre. Spiste nemlig ikke andet end kage og is for et år siden. Det handler slet ikke om jeg ikke kunne lide andet, men min krop gik amok efter anoraksi turen.. ønsker det ikke for nogen.
KH Rana
Tak for din fine kommentar smukke ♡ Det giver så god mening.. Jeg har selv oplevet det og ser det ske hver dag for andre; efter hver kur, efter hver restriktion vi kæmper for at få igennem overfor os selv; må det modsatte ske før eller siden.. ♡ TAK for din deling smukke ♡ Du er allerede kommet så langt, og når vi deler inspirerer vi andre til at træffe mere selvkærlige valg ♡
Stort knus herfra ♡
– Karolina
Hej Karoline
Du skriver at du tilbyder nogle konkrete redskaber som du har brugt og som dine klienter har brugt.
Kan du uddybe hvad det er for nogle konkrete redskaber? – Er det dagbog, coaching? eller hvad kan man forvente?
Mvh S
Hej Sofie.
Tusind tak for din kommentar og dit fine spørgsmål ♡ Det er en række ritualer, redskaber og øvelser, som tilsammen skaber et nyt og sundere forhold til din krop, din mad og faktisk hele måden du lever dit liv – fordi det hele i sidste ende hænger sammen. De konkrete redskaber – og min personlige støtte og vejlening, får du på Finally Fit forløbet.
Du kan læse mere om forløbet og hvad det indeholder HER >>>
Lige nu kan du dog få et lille redskab i bloggen “NÅR DU FALDER I: GØR DET HER”
Stort knus ♡
~ Karolina
Det lyder PRÆCiS som mig !!! Især tanken om bulimi har jeg tænkt mange gange, men aldrig sagt det til nogen fordi det er en “syg” tanke!! Jeg siger til mig selv hver dag, at idag er dagen hvor jeg tager mig sammen, men inden dagen er omme, må jeg konstaterer at heller ikke idag fik jeg knækket koden til min over spisning! Du laver ikke personlige forløb?? Mvh Gitte
Hej Gitte!
Tak for din kommentar. Ja ret skræmmende at vi kan tænke den tanke. Men det er blot et billede på, at vi så gerne vil ud af den frustration ♡ Det handler ikke om at tage sig sammen, for hvis vi ikke går til kernen af sagen, vil det igen og igen overmande os.
På mit forløb, får du min personlige støtte og vejledning igennem hele forløbet. Det er 100 % online ♡ Du er altid velkommen til at skrive til mig (under kontakt) hvis du har uddybende spørgsmål eller du kan læse mere her: https://www.karolinakaersner.com/finally-fit
Stort knus ♡
Du er så inspirende og ærlig. Det er mega tankevækkende og heldigivis føler man ikke man er den eneste med det problem.
Jeg elsker at læse din blog.
Tusind tak smukke ♡ Jeg er så glad for at have dig med her 🙂
Det tog mig lang tid, at turde at være ærlig omkring min kamp med maden.. I mange år holdte jeg det for mig selv, fordi jeg skammede mig over det – og jeg virkelig troede på, at der var ‘noget galt’ med mig, siden at jeg ikke kunne stoppe ♡
Derfor ved jeg nu, hvor vigtigt det er, at fortælle min historie. Og jeg ser hvor vanvittigt mange – der kæmper den samme kamp ♡
Stort knus ♡
<3 knus til dig også <3
♡ Jane ♡
Jeg er så taknemlig over jeg har truffet dig. Du gav mig både følelsen af håb og mod samtidig som jeg fik en følelse af ikke at være alene i min kamp mod maden.
Jeg glæder mig nu over at være gravid og tør nu tro på der er lys for enden af tunnelen. I det nye år kommer min lille dreng og jeg til Odense hos dig <3
Tusind tak smukke Jane ♡ Du er en stjerne!
Og faktisk er du en fantastisk læring for mig; du var den første for lang tid siden, der afmeldte dig mit nyhedsbrev 😉 Og du var så skøn, at give mig en ærlig begrundelse. Det vil jeg altid huske – fordi at din begrundelse mindede mig om, at stå 100% ærligt i den jeg er og i mit budskab ♡
Så tusind tak til dig! – og jeg glæder mig så meget til at se dig og din lille dreng 🙂
Stort knus herfra ♡
Kære Karolina
Det lyder som min historie :0/
Glæder mig til den 1. sep.
KH Margrethe
Hej smukke!
Min oplevelse er virkelig at der er rigtig mange der kæmper med det her, men ingen steder at gå hen og få hjælp.. Jeg er så taknemmlig over at jeg nu kan tilbyde det ♡
Jeg glæder mig så meget til at have dig på forløbet Margrethe 😀
Jeg forstår bare ikke helt hvad det er du kan tilbyde af hjælp online? Har svært ved at se hvad der online kan hjælpe med at stoppe de frustrationer og problemer….
Jeg har haft de her problemer i mange år og været i gennem mange former for behandling.. derfor er jeg nu ofte kritisk overfor nye tiltag, specielt fordi du siger du har knækket koden… det synes bare så utrolig svært at stole på..
Hej smukke!
Jeg kan sagtens forstå at du føler sådan ♡ I de mange år jeg selv kæmpede med maden (og prøvede alverdens ting, kure, bøger, uddannelser, forløb mm..) blev min egen tro på at det nogensinde ville blive anderledes, også hele tiden mindre.. Det tror jeg er ganske naturligt, fordi de nederlag vi oplever, ikke kan undgås at have indflydelse på os.
Heldigvis kan det blive anderledes! Men der skal noget helt andet til – end man ellers finder derude! Fordi når vi overspiser – har det i virkelig intet med mad at gøre.. Online giver jeg dig de redskaber, som har hjulpet mig og mange af mine klienter ud af overspisning. Der får du præcis de værktøjer du skal bruge og de værktøjer, der gør hele forskellen.
Men det er ikke for alle. Man skal virkelig have lyst til det og være klar til det ♡
Stort knus ♡
Tusind tak for din historie, som ligner min egen til forveksling. Det er vildt frustrende at vide, hvad og hvordan man skal spise, men ikke formå at føre det ud i livet. Desværre kan jeg pt. ikke afse penge til at deltage i dit forløb, men det kan jeg forhåbentlig en gang i fremtiden 🙂
Bedste hilsner fra Hanne
Hej Hanne ♡
Åhh ja præcis… det er så frustrerende – den kender jeg alt for godt! .. Jeg vil elske at have dig med på forløbet, når det er rette tidspunkt for dig ♡
Knus, Karolina