RØDBEDESUPPE
Jeg elsker rødbedesuppe!
Denne rødbedesuppe smager fantastisk og mætter så godt. Dette er en super simpel måde at lave rødbedesuppe på:
Til rødbedesuppe skal du bruge:
- 300 g rødbede
- 100 g pastinak
- 2 løg
- 1 fed hvidløg
- 100 g grønne tomater
- 1 stort glas mosede tomater fra Urtekram
- Øko smør eller kokosolie til tilberedning
- Olivenolie til servering
- Bredbladet persille
- 300 g Oksekød (- fra fritgående glad ko!)
- Lidt god bouillon (- enten hjemmelavet eller tjek at den er fri for gær, smagsforstærkere og dårligt salt)
- Ubleget havsalt & friskkværnet peber
Fremgangsmåde:
- Hak løg, hvidløg og kød i tern
- Svits i lidt fedtstof i en gryde
- Hak rødbeder og pastinakker i grove tern
- Tilsæt rodfrugterne og hæld de mosede tomater over
- Tilsæt bouillon og krydderier
- Lad det hele simre i ca. 45 minutter
- Tilsæt vand hvis suppen er for tyk
- Server med lidt olivenolie og masser af hakket persille! NYD ♡
Kære Karolina. Jeg har netop lavet denne suppe i dag..
Mmmmm, så lækkert. Min krop hungrer rigtig meget efter rødbede, så spiser det så tit som muligt. Jeg ELSKER sundhed på alle planer!
Du skal bare vide, at jeg ivrigt følger med i dine opslag – og altid får inspiration til noget nyt.
Endnu engang godt nytår. Jeg glæder mig SÅ meget til 5. januar :- )
Kærligst Mette
Hej Mette.
Tak for dine skønne ord ♡ Hvor er det bare rart at høre at det jeg deler kan bruges – tak kære! Og du kan tro at jeg også glæder mig, er så dejligt at have dig med på forløbet!
Stort knus herfra ♡
~ Karolina
Kære Karolina.
Hvilken bouillon bruger du, der er fri for gær? Jeg kan ikke lige finde en.
Knus Rikke.
Hej Rikke ♡
Jeg bruger lige nu en fra “Naturata”, købt i Helsam. De plejer at have en flere forskellige slags 🙂
I virkeligheden ville det være bedst slet ikke at bruge købt bouillon, men at lave den selv i stedet, og fryse den ned i portions-størrelser. Men det er jo ikke lige altid at man er så velforberedt 😉 – så jeg snyder med den fra helsekosten ♡
Knus ♡