5 SELVKÆRLIGE MORGEN RITUALER
Selvkærlige morgen ritualer er et must når du ønsker at skabe en krop og et liv du elsker!
Disse 5 selvkærlige morgen ritualer, laver jeg hver eneste dag. De sikrer mig at jeg fungerer optimalt, har masser af energi og hjælper mig til at skabe en krop og et liv jeg elsker!
Og selv hvis dagen skulle tage en uventet drejning – så har jeg allerede klaret de vigtigste ting for mig!
Bonus er desuden – at ved at lave disse ting først, vil du gå med en lækker følelse af selvtilfredshed og glæde resten af dagen! – fremfor at gå og diskutere med dig selv om du nu skal /skal-ikke, eller vente til senere, og så er dagen pludselig gået..
Skru op for din selvkærlighed med disse 5 daglige selvkærlige morgen ritualer:
5 Selvkærlige Morgen Ritualer
1
Fast døgnrytme
En fast døgnrytme er det absolut vigtigste ritual, der ikke bør være til forhandling.
Den ultimative overtrædelse af dine egne behov – er ikke at sove nok.
Søvn er det mest basale og vigtigste element, dit fundament skal opbygges og holdes stærkt af. Desuden er søvn fra kl. 22 – og i 8 timer – det bedste redskab for vægttab!
Gå aldrig på kompromis med dig søvn. Du har fortjent at hvile og lade op!
Jeg plejer at sige, at vi narrer os selv ved at tro at vi sparer tid ved at sove mindre. Det gør vi ikke.
Du vil være langt mindre effektiv dagen efter en mangelfuld søvn og du vil komme til at betale tiden tilbage i form af stress og/eller sygdom. Det er ikke det værd!
Sov kl. 22 – 06 eller 07 hver dag, i lækre, rene, enkle og helt mørke omgivelser.
2
Kærlig Kost Morgenmad
Morgenmaden er vores vigtigste måltid.
Det har du helt sikkert hørt før, og det er der en god grund til: Uden en selvkærlig morgenmad, vil dit blodsukker blive ustabilt, din energi vil blive lav, dit humør mere svingende og du vil have tendens til at få sukker cravings – især sidst på dagen.
En gang cornflakes gør dog ikke historien bedre. Sørg gerne for at nyde en dejlig Kærlig Kost morgenmad, gerne bestående af protein, helst i form af kød og grønt evt. i form af en grøn juice.
Få inspiration til Kærlig Kost morgenmad her →
3
Bevægelse
At bevæge dig er en af de største kærligheds-erklæringer du kan give dig selv. Det gør ikke bare din krop sund og stærk, men det løfter dit humør og din energi. Det grounder dig og genskaber forbindelsen til din krops visdom, som vi ellers kan komme til at blokere for, fordi vi kun vil være oppe i hovedet (..du ved når vi overtænker alt, ik).
Det kan være styrketræning, yoga, sprint eller blot en lang rask gåtur. Jeg afsætter en time til træning hver morgen i hverdagene, inden arbejde og inden aftaler. Jeg varierer imellem de nævnte former for bevægelse.
Jeg elsker at mærke energien flyde frit i min krop; det booster mig resten af dagen!
4
Lækkerhed
Efter træning og morgenmad, skal mit ydre plejes.
Det er nemlig ret magisk at føle sig frisk og lækker, fremfor at gå rundt i de samme gamle aflagte hjemmebukser og en fedtet hestehale – eller komme ud af døren uden at have set sig selv i spejlet.
Det er vigtigt at pleje din femininitet, ved at give din krop opmærksomhed og bruge tid på at gøre dig smuk og lækker!
(Kan du forestille hvilket betydning det også har for dit parforhold og sexliv..? Just sayin’!)
Jeg tør-børster min krop inden badet med en blød tør krops-børste, bader og smører mig ind i lækre olier. Samtidig bruger jeg ritualet til, at berøre hele min krop og sende kærlighed til hver en kropsdel. Især til min mave, som tidlige har fået mange skældud for at se forkert ud.
Til sidst sætter jeg mit hår, sminker mig lidt og tager noget tøj på, som jeg føler mig lækker i.
Få inspiration til Naturlig Hudpleje her →
5
Overblik
Inden jeg med sommerfugle i maven kaster mig over dagens arbejde, sørger jeg for, først at skabe overblik.
Jeg ser i min kalender og tjekker min huskeliste. Jeg planlægger min dag, så jeg har struktur og overblik. På den måde kan selv en travl dag og en lang to-do liste – føles dejlig overskuelig – og stress får ikke lov til at snige sig ind!
En vigtig ting at huske, er at være realistisk med dagens opgaver! Ting tager ofte længere tid end vi forventer. Så gør op med dig selv, hvad der er vigtigst at du bruger din dag på – og hold dit fokus.
Sørg gerne for at holde pauser, hvor du kommer udenfor og får rørt dig!
Så er det bare at gå i gang med dine selvkærlige morgen ritualer smukke!
Med disse 5 lækre Selvkærlige Morgen Ritualer – er du flyvende i højeste vibration! Du vil lynhurtig mærke opgraderingen på både din krop og i dit liv!
Hejsa
Hvad er godt at smøre kroppen ind i efter badet, hvis man har tørbørstet sig inden badet?
Hej Trine.
Jeg bruger gerne kokosolie eller mandelolie – inden jeg tørrer jeg. Det er både sundt, billigt og super simpelt ♡
Du kan få flere idéer til naturlig hud- og krops-pleje her: https://www.karolinakaersner.com/guide-naturlig-hudpleje.html
Knus, Karolina
Hej Smukke dig !
Tusind tak for inspirationen !
Jeg elsker at læse dine tips 🙂
Jeg har selv to små børn +, 50+ timers job, og kan nå det hele , både pleje familien, kroppen og motionen :0)
Man skal bare forsøge at have overblik og planere .
Skøn aften til dig ! Kh
Kasia
Hej Kasia.
Så dejligt at høre! Jeg er så enig: Planlægning og prioritering is KEY ♡
Det KAN være udfordrende hvis man ikke allerede har de gode rutiner og vaner – men det er “oprydningen” værd – præcis som du beskriver; så kan det lade sig gøre ♡
Tak for din kommentar smukke!
Knus, Karolina
Pænt goddag:O)
Jeg er helt ny her på siden, men synes det er meget inspirerende det som du skriver.. og de 5 morgen ritualer lyder skønt.. Men…
står op kl.05.55 – køre på arbejde kl.06.15 – møder kl.07.00 – fri igen kl.15:20 – hjemme (hvis der ikke skal købes ind) – kl.16:00… og så er man bare ligesom brugt op… Så det med tid om morgen er lidt en by i rusland for mit vedkommende..
Som du skriver ovenover er det et spørgsmål om valg.. Men der skal jo penge på bordet, så at gå 2 -3 timer ned i tid på arbejder er ikke just en mulighed jo..
Og finde arbejde tættere på.. Ja, det kan man da sikkert.. Men har en udemærket stilling i dag, som tager hensyn til mit svingende helbred, og i disse tider har man ikke rigtigt råd til at gamble jobmæssigt..
Ville rigtig gerne have en dejlig morgen rutine.. Mine forældre har stort set samme dagsrytme, bortset fra de står op kl.05.00 og spiser morgenmad sammen – har jeg altid beundret dem for. Men det resultere jo så også i at min mor som regel sidder og blunder foran tvét kl.20.30…
Så de har tid sammen om morgen, hvor vi har om aftenen..
Men det med morgenrutiner.. jeg kan simpelthen ikke se hvordan jeg skal få dem ind..
Jane:O)
Hej Jane!
Tusind tak for din fine kommentar ♡
Det lyder på dig som om at du er glad for dit arbejde – hvilket er super skønt! 🙂 Og der er dejligt mange muligheder i at møde tidligt og få tidligt fri!
I perioder er jeg selv oppe kl. 05 og sover så tilgengæld kl. 21 😉 Så lækkert syntes jeg! – skønne rolige morgener hvor man føler at man har ‘verden for sig selv’.
Og hvad bruger vi egentlig de sene aftentimer på? Tv? Sidde og hænge uden at have energi til at foretage os noget?
(Det kender vi sikkert allesammen fra tid til anden..)
Så er én mulighed jo at ændre sin døgnrytme så man faktisk står op kl. 05 og bruger sin energi på det der har betydning for en, for så at gå tidligere i seng.
Én anden mulighed er at gå tidligere i seng og indlægge flere pauser på arbejdet hvor muligt, så energien er til nogle lækre eftermiddags-ritualer i stedet!
Det handler om at mærke efter hvad DU har brug for at have mere af i dit liv og prioritere det ved starte i det små – som f.eks. at foreberede morgenmaden eller madpakken dagen før, pakke tasken dagen før.. Når vi begynder at tage vores ønsker og behov seriøst, har det ofte en domino effekt – vi mærker hvor lækkert det er – og vi vil have mere! ♡
TIP: En lysterapi lampe kan være en god ide, når det er så mørkt om morgenen som nu, den giver dit kunstigt sollys og løfter markant dit humør og energiniveau resten af dagen. De kan købes til 3-400 kr.
Jeg håber at det kunne inspirere en smule ♡
Stort knus
Karolina
Tusind tak for din hurtige tilbagemelding:O)
Ville være rart med noget mere luft til sig selv.. ikke mindst nu sommeren nærmer sig..
Jeg må prøve at se om jeg kan få noget strikket sammen som kan virke for os..
Om ikke andet for mig, så må manden jo hvad han vil;O)
Og tro mig, jeg har i flere år nydt godt af dagslys pære stratetisk placeret.
Ville være rart med en positiv domino effekt..
Overskud..
Jeg må se hvad jeg kan få til at virke.
Endnu engang tak for lynhurtig svar:O)
Knus Jane:O)
Selv mange tak smukke ♡
Med din positive energi og fine bevidsthed – er jeg slet ikke i tvivl om, at du nok skal lande nogle lækre løsninger for dig selv ♡ (Og tro mig mændende får fuld valuta for at vi kvinder tager os kærligt af os selv! ;))
Skøn dag til dig 🙂
Hej søde.
Bare man var lige så god som dig til at passe sin krop…
Ved ikke om du fik hele beskeden ?
Smukke jeg tror desværre kun at den kom delvist frem .. 🙂 ♡
Du er velkommen til at skrive igen ♡
Skøn liste! Har du mon ideer til sjove bevægelses øvelser man kan lave sammen med sin 20mdr? Han vil så gerne være med, og det er så kedeligt at sige nej og ‘gemme’ sig i et andet rum i den kostbare tid sammen om morgenen:-)
Hej smukke!
Tjek evt. denne artikel med “Barsels-bootcamp” http://politiken.dk/motion/ECE1650546/barsels-bootcamp-kom-i-form-efter-foedslen-paa-12-uger/
Der er inspiration til træning med baby 😀 Ellers vil jeg sige; Vær kreativ! Løft baby og ned fra gulvet med I griner og pjatter – så har du allerede gang i en god squat-øvelse! Løft baby op i strakte arme – så er både arme og skuldre på 😉
Håber du finder brugbar inspiration i artiklen ♡
Stort knus, Karolina
kunne være en god ide at komme med ideer til fok som ikke har så meget tid i deres hverdag som du åbenbart har…. synes det er fedt du kan leve sådan men nægter at tro på at den brede del af befolkningen kan gøre som dig…. at gå i seng kl. 22 er slet ikke en mulighed i mit liv (bor i spanien og vi træner f.eks. fodbold først kl. 21 og nogle gange kampe først kl. 23 (bare som eksempel)….
og møde ind kl. 8 om morgen gør så at hvis jeg skulle have 8 timers søvn plus nå at træne og smøre mig ind i lækre ting og sætte håret perfekt, at det ville være mission impossible…
Hej smukke!
Tusind tak for din kommentar ♡
Jeg forstår så godt, at kan virke udfordrende – hvis man føler sig langt fra. Jeg har selv været der for få år tilbage – hvor jeg ikke havde tid eller overskud til mig selv. Hvor jeg knoklede alle døgnets vågne timer..
Det liv jeg har nu – er et liv jeg bevidst har valgt mig og arbejdet for at få.
Første skridt på vejen, er at mærke efter, hvad der føles fedt og hvad vi savner. Gøre op med os selv, hvad vi egentlig vil med vores liv – og tage 100% ansvar for hvordan vores liv er.
(Måske er det jo at spille fodbold kl. 21! :))
Vi har allesammen 24 timer i døgnet – og vi er allesammen 100% selv herre over vores tid og vores liv – og vi har allesammen hver vores udfordringer!
Det handler om valg og ansvar. All the way. Og jeg ved at det kan være vanvittigt provokerende (det syntes jeg selv engang imellem!;)) – men kun ved at forstå det – kan vi få en hverdag og et liv vi elsker ♡
Stort knus, Karolina
Hej smukkeste Karolina!
Jeg elsker din blog, og synes den er fantastisk inspirerende. Personligt ville jeg gerne følge de mange gode råd du kommer med, men det kan være rigtig svært når man som jeg har en lille fyr på 9 mdr. Derved er der ingen fast døgnrytme og selvkærligheden må ofte komme i 2. række.
8 timers søvn uden afbrydelser er ikke muligt, men når det nu er så vigtigt, vil jeg høre om der er alternativer, eller man bare må leve uden indtil den lille er blevet ældre, og forhåbentlig sover igennem? Jeg fokuserer stadig på kost, og prøver at få trænet så ofte det kan lade sig gøre.
Kærligst Charlotte
Hej Charlotte!
Tak for din fine kommentar ♡ Som ammende mor eller mor med baby der græder og har brug for mors omsorg i løbet af natten – ja så vil vores søvn blive afbrudt. De skønne mødre jeg kender, fortæller altid her, at når baby har en vis alder (dette vil jeg mene er individuelt) er det på tide, blidt at udfase natteamning – så mor kan få sin velfortjente søvn.
Men ja der er en periode hvor søvnen ikke kan være optimal – her er det absolut bedste råd, at mor skal give sig selv lov til at hvile i løbet af dagen når baby sover. Også selvom der står tallerkener eller det roder lidt.. Det er en tid, hvor man må være så blid ved sig selv som overhovedet muligt – da en glad mor der er veludhvilet (eller det tætteste vi kommer på..) også har meget mere at give af.
Vær opmærksom på, om du måske kan være bedre til at bede om hjælp?
Mange gange elsker venner og familie at hjælpe. Vi har det ofte bare dårligt med at spørge.. Måske kan de hjælpe med en gang rengøring eller at handle, så mor kan få en velfortjent middagslur sammen med baby.
Jeg håber at det giver mening smukke!
Og så er det bare så fint, at du tænker på at få så kærlig kost som muligt og bruge kroppen i det omfang der føles godt ♡
Stort knus herfra!