SÅDAN SKABER DU STØRRE SELVTILLID & ET BEDRE SELVVÆRD

SÅDAN SKABER DU STØRRE SELVTILLID & ET BEDRE SELVVÆRD | KarolinaKærsner.com

SÅDAN SKABER DU STØRRE SELVTILLID & ET BEDRE SELVVÆRD | KarolinaKærsner.com

Når du ønsker at skabe en større selvtillid og et større selvværd, må du se på, hvordan du behandler dig selv

Engang var mandag absolut ikke min favoritdag. Især ikke mandag morgen.

Den var typisk efterfølgeren på en tømmermænds-søndag (enten fra en fest eller arbejde) og en masse lortemad. Ugen blev startet med lav energi, et rodet hjem og et tomt køleskab. Samt en udefinerbar tristhed.

Det var dengang jeg behandlede mig selv hårdt.
Dengang var min selvtillid og mit selvværd lavt. Selvkærlighed var et fremmedord.

Min selvtillid var lav og mit selvværd ikke-eksisterende

I min søgen på en større selvtillid og et større selvværd – og dermed også et langt bedre liv – gik det op for mig; at det var umuligt at opnå, så længe jeg behandlede mig selv så hårdt. 

Fordi uanset hvordan vi vender og drejer det – så behandler vi os selv dårligt – fordi vi har en indre overbevisning om – at vi ikke er mere værd.

Holder du din selvtillid og dit selvværd nede?

Overvej lige det her:

Selvtillid: Hvis vi ikke engang kan stole på at vi behandler os selv godt, hvordan kan vi så i det hele taget stole på os selv?

Når vi behandler os selv godt på alle måder; lærer vi derimod at stole på os selv og på at vi vil os selv det bedste – og vores selvtillid vil vokse!

Selvværd: Når vi behandler os selv som om vi er INTET værd; for det er præcis det vi gør, når vi behandler os selv hårdt: knokler derudaf uden pauser, ikke giver os selv lov til at have det sjovt, giver os selv lortemad, frarøver os selv vores søvn, er sammen med mennesker der dræner osv.. – vil vi konstant bekræfte os selv i.. at vi intet er værd.

Når vi derimod begynder at behandle os selv som om vi er det dyrebareste vi har – så er det også sådan vi vil komme til at føle os!

(Fordi det er nemlig lige præcis det du er: DYREBAR! ..også hvis du måske ikke helt selv tror på det endnu..) 

Når vi begynder at behandle os selv med den største respekt og selvkærlighed – så vil vores selvtillid og vores selvværd vokse dag for dag!

Og du blir bidt af det! 

Når du mærker hvor vanvittig lækkert det føles, at behandle dig selv godt, at være din egen største støtte og at turde at stå i verden præcis som du er uden at lave om på dig selv – så vil du mærke at det åbner døren til en helt ny verden: 

Du skaber en langt større selvtillid og et langt større selvværd! En verden af lykke som ellers har været uopnåelig, er nu indenfor din rækkevidde! 

Du vil slippe din indre pleaser. Dit behov for at passe ind i flokken.

Den dér udefinerbare tristhed, som du mærker bor i dig, forsvinder. Det er nemlig tristheden over, at svigte dig selv..

I stedet vil du mærke – at når du accepterer dig selv – behøver du ikke kæmpe for accept andre steder. Den vil komme naturligt til dig.

Så altså:

For at skabe større selvtillid og større selvværd – må du behandle dig selv SELVKÆRLIGT – på alle måder!

Skab større selvtillid og større selvværd med ‘Kærligheds-erklæringer’

På mit forløb, får mine smukke deltagere “De 10 Kærlighedserklæringer”. Det er en fantastisk effektiv måde, at få skruet op for selvkærligheden (og derved op for dit selvtillid og selvværd!).

Det går kort fortalt ud på, at give sig selv så mange Kærlighedserklæringer som muligt – hver eneste dag.

Du kan gå i gang lige nu, på egen hånd.

Du kan skabe større selvtillid og større selvværd fra i dag!

Lav din egen liste over Kærlighedserklæringer du kan give dig selv.

Mærk efter:

  • Hvor behandler du dig selv hårdt?
  • Hvor kunne du være blidere og mere kærlig ved dig selv?
  • Hvilke ting gør du lige nu som allerede er kærlighedserklæringer til dig?
  • Hvilke ting gør du lige nu, som ikke er kærlighedserklæringer til dig?

Hver gang du træffer et valg, er det en mulighed for at give dig selv kærlighedserklæring. Spørg dig selv:

“Er det her en kærlighedserklæring til mig?”

Eksempel:

Jeg er træt efter en god arbejdsdag og er lige kommet hjem. En veninde ringer og spørger om jeg har lyst til at tage med ud og spise og få et par drinks sammen med en anden veninde. Det lyder bare så hyggeligt! Men jeg må lige spørge mig selv “Er det her en kærlighedserklæring til mig selv?”. Svaret i dette tilfælde, var nej. Min krop gav mig et klart signal om at jeg havde mere brug for en aleneaften og gå tidligt i seng.

Derfor elsker jeg nu mandag morgener

Nu elsker jeg mandag morgener, fordi at jeg i modsætning til før, behandler mig selv med den største selvkærlighed – også i weekenden! I stedet for at behandle mig selv hårdt som før – skruer jeg op for en masse Kærlighedserklæringer til mig.

Det giver mig større selvtillid og et større selvværd – og er med til at skabe et liv jeg elsker!

Hvad siger du?

Hvordan har dit selvværd og selvtillid det?

Hvad gør du, for at skabe større selvtillid og bedre selvværd?

 

Tak fordi du læste med. Du er hjertelig velkommen til at dele bloggen og en kommentar herunder.
 

Skøn dag til dig!

43774

Vil du lære, hvordan du (ligesom mig) får en krop og et liv du elsker – uden tilbagefald?

Skriv dig op på min mail-liste og få mine bedste historier, tips og tilbud.
4 replies
  1. Sarah siger:

    Hej Karolina jeg hedder Sarah og er en 16 år pige. Jeg fandt din instagram og gik derved også ind på din meget spændende og flotte hjemmeside. Og ville bare sige waow det er helt vildt hva du kan tilbyde og hvor meget du kan hjælpe andre mennesker!
    så ville jeg hører om du også hjælper folk med lavt selvværd?
    Hilsen Sarah!

    Svar
    • Karolina siger:

      Hej Sarah!

      Tusind tak for dit fine og meget relevante spørgsmål ♡ Selvværd er en af de ting vi arbejder med på mit Finally Fit forløb.
      Det er min oplevelse at de fleste af os kender til lavt selvværd i større eller mindre grad – så det er vigtigt at arbejde med, når vi ønsker at skabe en varig forandring ♡
      Du kan læse mere om forløbet her

      Stort knus ♡
      ~ Karolina

      Svar
  2. Mette siger:

    Troede jeg havde læst det meste her inde men jeg tog fejl 1000 tak for du deler så meget hviden og gavlige ting som bla jeg lige står og kan bruge ♥ Må huske at tjekke siden♥ ved ikke hvad der ligger til grund men kan ikke skrive komma punktum smile kærlighed til din smukke sjæl ♥

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *