SUKKER- & GLUTENFRI BANAN BROWNIE

SUKKER OG GLUTENFRI BANAN BROWNIE | KarolinaKærsner.com

SUKKER- & GLUTENFRI BANAN BROWNIE | KarolinaKærsner.com

Du kommer ikke til at savne “rigtig” kage – med denne lækre Banan Brownie!

Undgå sukker, gluten og mælk – men få hele den lækre smag af tung og saftig brownie. Genial til at fryse ned, så har du altid et sundere alternativ, hvis lysten skulle melde sig. Brug gerne så mange økologiske ingredienser som muligt – for at gøre din brownie så sund som muligt!

Til Banan Brownie skal du bruge:

  • 50 g mandler
  • 50 g hasselnødder
  • 1 tsk ren vanilje pulver
  • 50 g kakao
  • 1/4 tsk ren Stevia*
  • 30 g kokos fibre (- det er vigtigt at det er Kokos fibre – også kaldes “Kokos Fiber Mel” og ikke bare alm. kokos mel!)
  • 2 æg
  • 100 g kokosolie (eller øko. smør)
  • ca. 1 dl vand
  • 2 bananer
  • 100 g 92% mørk chokolade

Banan Brownie fremgangsmåde:

  1. Nødderne males til mel i en god blender (- hasselnødderne må gerne være i grove stykker)
  2. Bland alle tørdele sammen
  3. Tilsæt æg, olie og vand
  4. Hak chokolade og bananer – og bland i dejen
  5. Smør et ildfast fad og hæld dejen i
  6. Bages i 30 minutter ved 150 grader
  7. Køl helt af i køleskabet, server kold og NYD din lækre Banan Brownie ♡

*Stevia er er en plante, hvis blade tørres og pulveriseres, og bruges til at søde med. Jeg bruger enten denne fra Helsam – eller den grønne fra Rawandmore. Begge er i pulver form. Køber du Stevia fra andre steder,  så vær gerne opmærksom på at det skal være ren Stevia – så tjek indholdet – da mange Stevia produkter indeholder mange andre (skadelige) sødemidler også! (Blandt andet den der ligner rigtig sukker) ♡

Tak fordi du læste med. Du er hjertelig velkommen til at dele bloggen og en kommentar herunder.
 

Skøn dag til dig!

43774

Vil du lære, hvordan du (ligesom mig) får en krop og et liv du elsker – uden tilbagefald?

Skriv dig op på min mail-liste og få mine bedste historier, tips og tilbud.
42 replies
  1. Anne-Sofie Noltensmejer siger:

    Hej Karolina! Hvor mange stykker får jeg ud af denne portion og hvor længe kan den holde sig på køl? 🙂

    Svar
    • Karolina siger:

      Hej Anne-Sofie!

      Alt efter størrelsen på stykkerne får du ca. 10 stykker. Jeg plejer at fryse den og tage den op samme dag den skal spises. I køleskab vil jeg gætte på at den kan holde sig i 4-5 dage.. 🙂

      Knus, Karolina

      Svar
  2. Nadja Olesen siger:

    Hej Karolina.
    Jeg har nu efter lang tids kiggen på denne opskrift besluttet mig for at prøve den 😀
    Har dog lige et spørgsmål, skal kagen bages i alm ovn eller varmluft?

    Med Venlig Hilsen

    Nadja Olesen

    Svar
  3. Merete siger:

    Hejsa
    Øv jeg har lige lavet kagen i dag og det blev bare et værre rod 🙁
    Jeg laver dejen som du har beskrevet og det gik rigtig fint, ingen problemer. Putter kagen i en springform og giver kagen 30min i ovnen. Efter de 30 minutter stikker jeg en strikkepind i kagen og den er stadig helt flydende? Giver den derefter 10min mere og tager kagen ud og stiller i køleskabet i 3 timer.
    Nu har jeg lige smagt på “kagen” og det var en meget blandet oplevelse, desværre,
    Der er ikke noget i den som minder mig om kage, den har ikke en fast form og minder mest af alt som dej.
    Det her skal ikke ses som en “dårlig anmeldelse” men mere som et råb om hjælp, om du umiddelbart kan se hvad jeg har gjort forkert? Jeg havde store forventninger til kagen og jeg kan jo se der er mange der er begejstret for den og det vil jeg også gerne være 🙂

    Svar
    • Karolina siger:

      Hej Merete!

      Aj det er jeg ked af at høre.. øv! Det er lidt svært at sige præcis hvad der er gået galt, men jeg tænker at det måske er kokosfibre som du har byttet ud med almindeligt kokosmel?
      Kokosfibre kan du købe i helsekosten, online eller i flere større supermarkeder. Se mere HER.

      Svar
    • Karolina siger:

      Hej Kristina.

      Urtekram har en ren vaniljepulver (i små sorte ‘krydderi-dåser’). Kan købes i Irma, Føtex, Brugsen, Helsekosten og nogle gange også i Netto 🙂 Ellers kan vaniljestænger også sagtens bruges – det er bare lidt dyrere på den måde.

      Knus ♡

      Svar
    • Karolina siger:

      Hej Maja!

      Du kan bruge lige præcis det du bedst kan lide at søde med ♡

      Jeg er dog personligt mest til Stevia, da det ikke påvirker vores blodsukker, eller er skadeligt på nogen måde.
      Tværtimod har det faktisk visse sundhedsmæssige fordele.

      Ellers er honning eller kokospalmesukker også gode alternativer – men de påvirker blodsukkeret, så har man ustabilt blodsukker (f.eks. meget lyst til søde sager) kan disse gøre det værre.

      I denne brownie bruges der så lidt sødestof, at det ikke kan smages om det er det ene eller andet, vil jeg mene.

      Men brug det du bedst kan lide 😀

      Knus, Karolina

      Svar
  4. Christina Ø. Frederiksen siger:

    Hejsa!
    Har endnu ikke smagt din kage. Venter til i morgen når jeg tager den ud af køleskabet… Forventningens glæde er altid den største 🙂
    Hvor stor er den form du bruger? Min datter har cøliaki det var derfor jeg lavede den og blev inspireret. Tak;-)

    Svar
    • Karolina siger:

      Hej Christina!
      Åh håber den smagte jer!? 😀 Jeg plejer at bruge en form der svarer til et almindeligt eller stort ovalt ildfast fad – du ved den ‘typiske’ størrelse.. hvis det giver mening? ;D
      Tak fordi I tester min opskrift!
      Stort knus til din datter og dig ♡

      Svar
  5. Anja siger:

    Hej Karolina 🙂
    Jeg var lige en tand for hurtigt. Så jeg fik ikke beundret din hjemmeside.
    Wow er det eneste jeg kan sige,!
    Det er en dejlig let side, og din video Hej smukke. Gav et smil på læben 🙂 super flot, der er helhed og alt er gennemtænkt, smukt er mine ord!
    Det jeg mangler rigtig meget ved alle dine lækre opskrifter er hvor hvor mange kalorier de ca indeholder 🙂

    Svar
    • Karolina siger:

      Hej Anja.

      Tusind tak for dine dejlige ord – jeg er super glad for at have dig med her på siden ♡

      Min mission er, at lære kvinder hvordan de kan slippe kampen og kontrollen med maden, og få en krop og et liv de elsker.

      Kalorie-tælling er ikke vejen dertil. Det ligger i stedet op til at vi skal kontrollere vores mad, spise efter bestemte forskrifter og fjerne os fra at lytte til vores krops egentlige behov og dybeste visdom. Derfor finder du ikke kalorie-info på mine opskrifter 😀 ♡

      Svar
  6. Christina siger:

    Hej du! 🙂
    Det lyder super lækkert, men hvad er kokos fibre, og hvor finder man det henne? 🙂
    Mvh christina

    Svar
    • Karolina siger:

      Hej Christina.

      Kokosfibre er affedtet kokosmel – det har meget bedre bageegenskaber end almindeligt kokosmel (når man nu ikke anvender mel af korn..). Fiberindholdet er meget højt, hvilket gør at melet suger væske til sig. Og så er det sundt! 😀

      Du kan købe kokosfibre i de fleste helsekostbutikker. Faktisk har flere store supermarkeder det også nu – i økoafdelingen.

      Svar
  7. Karina siger:

    Hej karolina, ville lige dele en opskrift med dig på en rigtig rigtig lækker chokoladekage/brownie! Den er uden sukker, gluten og mælk… Og fyldt med protein.

    Svampet chokokadekage:

    240 g sorte bønner
    2 spsk usødet øko æblemos
    60 g fedtfattig øko kakao
    50 g hakket 80 procent chokolade
    100 g fedtrefuceret mandelmel
    1 espresso
    2 spsk daddelpure
    Lidt vand
    1 dl smagsneutral kokosolie
    3 æg
    2 tsk bagepulver
    1 tsk natron
    1 tsk vaniljepulver
    50 g sukrin + (kan udelades eller erstattes af andet sødende)

    Blend sorte bønner med olie, kom derefter æg og espresso i og blend… Kom derefter alle de øvrige ingredienser i undtagen chokoladen. Hak chokoladen og rør den i med en ske….

    Kom massen i en beklædt/smurt form og bag ved 175 grader midt i ovn i ca 30 – 35 min midt i ovnen. Tjek med strikkepind.

    Nyd den afkølet! ☺️

    Den er så lækker, sund, forholdsvis fedtfattig (nu det er en chokoladekage) og min total yndlingskage! Selv min 3 årige søn og mand er helt vilde med den 🙂

    Knus Karina

    Svar
  8. Lise Brandt siger:

    Kære Karoline

    Nu har jeg rigtig været på opdagelse på din hjemmeside, og hvor er den bare fantastisk 🙂
    Det er nogle virkelig lækre opskrifter, du har, som jeg glæder mig meget til at prøve.
    Jeg er blevet meget inspireret af din skønne side, så nu er hele lørdag sat af til indkøb i Torvehallerne og Helsam.

    Kram Lise

    Svar
    • Karolina siger:

      Tusind tak smukke ♡ Hvor er du bare skøn!

      Det lyder så dejligt med indkøb i torvehallerne – der har de også fantastisk the! Cool Mint fra Tante T er en must try hvis du ikke allerede kender den! 😉

      Stort knus ♡

      Svar
  9. Sabrina siger:

    Lige et sidste spørgsmål så ! Er det Stevia på flydende form eller i sukkerform? 🙂 Og tak for hurtig svar.

    Svar
    • Karolina siger:

      Hej Sabrina ♡

      Min tanke bag denne lækre brownie – og alle mine andre opskrifter – er ikke at bruge sukker, da den smager lige så godt uden og vi derfor slipper for at belaste vores fordøjelse, ælde vores krop og lave ballade i vores blodsukker – men stadig kan stornyde en lækker dessert ♡

      Ren Stevia er det naturlige sødemiddel jeg er glad for at bruge. Det kan købes i alle helsekost butikker 🙂

      Hvis du foretrækker at søde den “rigtigt”, kan du bruge honning eller kokos-palme-sukker i stedet ♡ Ved honning kan du nøjes med 2-4 spsk til en hel kage (- alt efter om du kan lide den lidt chokolade bitter, eller ønsker den mere sød).

      Rigtig god fornøjelse! ♡

      Svar
    • Karolina siger:

      Hej Susanne! Tusind tak for din fine anmeldelse ♡ – jeg er så enig! Den er klart bedst når den er køleskabskold – det gør jeg jeg lige lidt tydligere i opskriften 🙂

      Jeg vil helt sikkert gerne prøve dine muffins! De ser gode rigtig ud 🙂 ♡

      Stort knus ♡ ♡ ♡

      Svar
  10. Simone siger:

    Hej Karolina :o)

    Kan jeg måske prøve denne med en 100% chokolade ? – tror jeg vil give det et forsøg d:
    Der er ikke nogen af nødderne der skal laves til mel ? eller skal de bare bruges hele ?

    Svar
  11. Sarah siger:

    Hej Karolina tillykke med din hjemmeside 🙂
    Hvilken stevia bruger du? der findes jo så mange forskellige, har kigget på den grønne fra rawandmore.dk
    Og hvor får man fat i 92 % chokolade?

    Svar
  12. Sophie siger:

    Hej Karolina.

    Stort tillykke med din hjemmeside, den er virkelig fin. Er sikker på, at du nok skal nå rigtig langt! Vil prøve denne lækre opskrift, glæder mig allerede – elsker chokolade!!

    Held og lykke med det hele. 🙂

    Knus Sophie

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] fandt denne lækre kage hos Karolina Kærsner og tænkte jeg skulle prøve den Muuuums siger jeg bare! Rigtig lækker brownie med kraftig […]

  2. […] Fremgangsmåde Mal 50g nødder til fin mel i en blender/minihakker. De sidste 75g nødder og chokoladen hakkes i grove stykker. Kom nødder, chokolade, kokos, salt, kakaopulver og vanilje i en skål og stil side. Befri dadlerne for sten og blend dem sammen med bananerne og kaffen. Smelt kokosolien og blend det i massen sammen med æggene. Bland tilsidst de tørre ingredienser i. Kom dejen en en bagepapirs-foret form, pynt evt med lidt hakkede nødder og kokos. Bag kagen ved 165˚C i ca. 45 min.– mærk altid efter med en “bage-pind”. Kagen skal ikke være flydende, men heler ikke gennembagt – det er jo en brownie. Nyd kagen KOLD og lad den gerne stå til dagen efter – det bliver den kun bedre af. Kagen er tung og mætter utrolig godt, så nyd den i små stykker. Husk, at den kun er sund når den nydes med måde! Inspirationskilde: karolina kœrsner […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *