SUND OG PROTEINRIG MORGENMAD

Sund og proteinrig morgenmad

Sund og proteinrig morgenmad.

Jeg elsker morgenmad. Morgenmad for mig, er dagens vigtigste måltid. Og en sund og proteinrig morgenmad, gør at jeg føler mig mæt, uden at føle mig tung, at min energi er høj, at jeg mindsker cravings og lyst til sødt senere på dagen, og at det faktisk bliver nemmere at træffe sunde (mad)valg resten af dagen. Rundstykker, skyr og cornflakes, har modsatte effekt.

Det behøver dog ikke at være ultrasundt altid. Jeg snupper også nogle gange den nemmere løsning. F.eks. kan jeg godt lide laks om morgenen, men jeg snupper en varmrøget laks, da jeg ikke lige får bagt laks i ovnen, selvom at det nok ville være sundere.. 😉 Laver jeg det eller kylling til aftensmad, laver jeg ekstra, så er der til morgenmaden også.

Hvis du ikke er vant til at spise morgenmad, så vil sige to ting:

  1. Kom i gang 😉
  2. Men start blidt ud.
    Vi skal ikke tvinge og presse. Start med bare en lille mængde, eller f.eks. en grøn protein smoothie. det kan føles bedre for nogle.

Det her er 3 x sund og proteinrig morgenmad hos mig:

Grøn Protein Smoothie

• Masser af spinat
• Masser af grønkål
• 1/2 banan
• 1 håndfuld frosne jordbær
• 1 tsk hørfrø
• 1 tsk hampefrø
• 1 stor spsk hampeprotein
• 1 stor spsk Gardenia Vegan Vanilje protein (Jeg er personligt ikke vild med de populære proteinpulvre, men foretrækker Gardenia Protein)
• 1 tsk kakaonibs
• Lidt vand (kun lige nok til at konsistens passer dig, jeg kan godt lide tyk)

Det hele blendes og nydes. Den smager så godt og mætter dejligt!

Sund og proteinrig morgenmad

Smuk Morgenmads Salat

• Spinat
• Blødkogte æg
• Varmrøget laks
• Brød-croutoner af stenalderbrød (brød lavet uden mel og korn, men med nødder, kerner og frø)
• Rødløg
• Avocado
• Brune champignoner
• Lidt tamari
• Sorte sesam

Det hele anrettes og nydes.

Billedet oppeover, er ‘weekend-versionen’.

Sådan ser den ikke ud til hverdag, der er det nærmere billedet herunder 😉

Den nemme version af denne ‘salat’, til de travle morgener, er blot at bruge frisk spinat, blødkogte æg (kan sagtens koges til et par dage af gangen, smager også godt kolde), varmrøget laks, lidt mandler, sorte sesam og et par dråber tamari. Her serveret med lidt blåbær, og lidt hytteost (jeg spiser ikke mælkeprodukter ret tit, men lige her kom det med :)).

Det er selvfølgelig ikke den absolut sundeste morgenmad du kan spise, men den er tæt nok på, til at den fungerer super godt for mig.

Ultra simpel morgenmad til de travle morgener ;)

Sund og proteinrig morgenamd

Protein Pandekager med Sund Softice

Til softicen skal du bruge:

  • 1 dåse kokosmælk (Brug den fede del og brug kun lige nok af kokosvandet til at blenderen kan køre rundt) 
  • 1-2 dl frosne øko jordbær
  • 1 spsk Acai pulver fra René Voltaire
  • 1 tsk vanilje-korn
  • 1 knivspids Stevia (Stevia er det eneste naturlige sødemiddel jeg anvender. Det kan købes i helsekosten, på RawAndMore.dk eller det kan helt undlades! Du kan f.eks. også bruge et par dadler i stedet.) 
  1. Blend det hele i en god blender (Husk kun at tilsætte lidt kokosmælk af gangen – så den ikke bliver for flydende)
  2. Du kan evt. lade den sunde softice stå i fryseren i 30-45 min., hvis du ønsker at den skal være mere fast. Det er en god ide at røre rundt i isen hvert kvarter.

Til Protein Pandekager skal du bruge:

  • 2 æg
  • 2 spsk protein pulver med chokolade smag (Jeg er personligt ikke vild med de populære proteinpulvre, men foretrækker Gardenia Protein)
  • 2 spsk ‘Husk’ loppefrøskaller
  • 1 dl mandelmælk eller vand (Tilsæt lidt af gangen til når en passende konsistens, må gerne være en smule tykkere end almindelige pandekagedej)
  • Øko smør eller kokosolie til at stege i
  1. Pisk det hele sammen til en pandekagedej
  2. Steg på panden i lidt kokosolie eller smør (De falder lettere fra hinanden end almindelige pandekager, så vent med at vende den til den er godt bagt på den første side)
  3. Lige inden servering, topper du med sund softice, hakkede mandler og evt. kakao-nibs.
  4. Nyd med det samme ♡

 

Hvis du syntes at der ser avanceret ud så hør her: Det er det ikke.

Det ser ikke lige så pænt ud som på billeder, til hverdag hos mig. For at være ærlig, så bruger jeg ikke ret lang tid i køkkenet. Men er der ét sted, hvor jeg virkelig prioriterer min mad; så er det om morgenen, fordi det påvirker resten min dag. Så jeg syntes at det er rigtig godt givet ud, at bruge 10 min. ekstra på min morgenmad. Og er tiden er presset, så går jeg med protein smoothien, en gang røræg eller rester fra aftensmaden (oh yes – det virker også! Det vigtigste er at få gode proteiner og lidt sundt fedt om morgenen).

Velbekomme ♡

 

Tak fordi du læste med. Du er hjertelig velkommen til at dele bloggen og en kommentar herunder.
 

Skøn dag til dig!

43774

Vil du lære, hvordan du (ligesom mig) får en krop og et liv du elsker – uden tilbagefald?

Skriv dig op på min mail-liste og få mine bedste historier, tips og tilbud.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *