SUND SOLBADNING: 5 TRIN TIL LÆKKER SOMMERKULØR
Sund solbadning – er det muligt eller bør vi helt undgå solen?
Jeg elsker sund solbadning! Så er det sagt! Sund solbadning gør mig glad. Det fylder min krop med energi, glæde og lækkerhed. Jeg bliver endnu mere motiveret for at spise sundt, bevæge mig og nyde livet, når jeg nyder solen.
Hver sommer spørger mange af jer der følger mig på Facebook, Instagram og mit nyhedsbrev, om der overhovedet findes sund solbadning, eller om vi virkelig bør holde sig helt væk fra solen?
Og mange spørger mig, hvilken solcreme uden kemi (eller med mindre af det!) der er den bedste.
Din krop kender svaret.
Først og fremmest vil jeg sige, at det vigtigste (også i denne sammenhæng) er at lytte til din krop.
Vi er nemlig alle forskellige, så hvor godt vi tåler solens stråler er meget individuelt.
Husker du at lytte til din krops unikke behov, kan du sagtens nyde sund solbadning!
5 trin til sund solbadning:
Disse 5 trin husker jeg altid på – så kan jeg nyde solens lækre stråler og få en lækker sommerkulør, uden at skade min hud:
1. Tag “sol-vitaminet”.
Jeg tager D-vitamin det meste af året. Holder dog pause i de varmeste måneder, da vi der får D-vitamin nok på naturlig vis, hvis vi opholder os nok udenfor. Du kan se hvilken D-vitamin jeg anbefaler i min Basis Kosttilskuds Guide.
2. Klæd dig på efter solen.
Jeg klæder mig på efter solen. Dvs. er jeg ude det meste af dagen på ferien eller i de varmeste måneder herhjemme – er outfittet på billedet ikke det optimale en hel dag. En tynd T-shirt og en hat kan være en rigtig god ide i stedet!
3. Gør som dem i de varme lande.
Undgå at solbade midt på dagen og søg skyggen i stedet. Eller gør det kun i ganske kort tid! De syntes vi er rablende skøre når vi godt vinterblege smider os på stranden og 2 timer senere er vi så sprødstegte at huden falder af i dagene efter – og så tager vi en tur mere ;D
4. Trap langsomt op.
Når jeg solbader – så gør jeg det kun i ganske kort tid af gangen. Huden skal meget langsomt vænnes til solens stråler. Derfor trapper jeg altid meget langsomt op. Start med 15-20 min. Giv kroppen en hviledag. Og drik godt med vand og creme bagefter og resten af dagen.
På den måde kan du nyde sund solbadning, hvor du langsomt opbygger en fin kulør, som ikke skaller og uden at skade din hud.
Er du blevet bare lidt rød, så har du fået for meget.
5. Solcreme til sund solbadning.
Personligt er jeg ikke den store solcreme bruger til kroppen. Heller ikke når jeg er i Thailand i flere måneder af gangen. Jeg bruger i stedet en god økologisk kokosolie til at smøre min krop ind i efter badet og i løbet af dagen.
Kokosolie beskytter nemlig naturligt mod solen, hvis du altså nyder solen som jeg. Den er også genial som aftersun. Og når jeg bader eller opholder mig i udendørs i længere tid, bruger jeg en god økologisk solcreme på de mest udsatte steder og i ansigtet.
Lige nu bruger jeg den lækre Kokosolie fra Chleopatra (også genial som makeupfjerner og fugtmaske i ansigtet!) og solcreme til ansigtet fra Rudolph Care.
OBS: Er du helt lys i huden, vil det nok ikke være nok for dig med kokosolie alene Husk at lytte til din krops unikke behov!
+ BONUS tip til de virkelig utålmodige.
Når det skal gå stærkt med at få lidt kulør på de blege vinter ben, så plejer jeg at snyde! Jeg blander lidt økologisk selvbruner i min creme eller olie, for en mild solbrun farve, eller kommer den direkte på huden og lader trænge ind, inden jeg smører mig ind i min daglige creme eller olie.
Lige bruger jeg denne vildt lækre selvbruner fra TanOrganic.
Det er en god ide at bruge en bodyscrub først! Du kan se min hjemmelavet bodyscrub i min naturlig hudpleje guide.
Så nyd gerne sund solbadning hvis du har lyst og som altid: LYT til din krop smukke ♡
Hvad siger du?
Hvad er sund solbadning for dig?
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!