SYNTES DU DET ER SVÆRT AT SPISE SUNDT? GØR DET LET MED DISSE 5 TRIN
Ja det kan føles svært at spise sundt – når vi ikke er vant til det, men det behøver det ikke at være!
Ændringer kan nemlig være er udfordrende. Det er de for os allesammen. Men du kan komme til at gøre det langt sværere end det behøver at være.
Spørg først dig selv:
Vil jeg virkelig gerne spise sundt? JA eller NEJ. Hvis svaret er nej, så fortsætter du bare som før. Hvis svaret er ja, så følg disse 5 trin til at spise sundt: Så behøver det nemlig ikke at være så svært at spise sundt!
5 trin til at spise sundt:
1
POSITIVT FOKUS ➤ Hold dig positiv & fokuser på de gode ting ved at spise sundt!
Når du syntes det er svært at spise sundt, er det vigtigt, at være opmærksom på, hvilke historier du fortæller dig selv.
Hvis vi fortæller os selv at det er svært, hårdt, ikke kan lade sig gøre osv., så vil det være præcis den virkelighed vi skaber for os selv. Fordi dét vi fokuserer på; er det vi giver liv til!
Øv dig i at se muligheder i stedet for begrænsninger:
Det du ser – er det dit liv vil bestå af! Skal dit liv bestå af muligheder eller af begrænsninger? Vær opmærksom på hvad du fortæller dig selv:
“Det er så svært at spise sundt! Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme i gang og jeg har heller ikke tiden til at lave mad!”
Fortæl i stedet til dig selv:
“Jeg elsker at afsætte tid til – og gøre indsats for – mig selv og min sundhed. Jeg tager de små udfordringer der måtte komme, som brugbare læringer, og på den måde bliver det let som en leg at spise sundt – fordi jeg vælger at det skal være det!”
2
PRIORITER ➤ Prioriter hvad der er vigtigst for dig!
Hvis alt mad skabte samme effekt i kroppen, så indrømmer jeg gerne at det er en mulighed, at jeg hellere ville spise friskbagte boller med tandsmør og nutella hver morgen, i stedet for f.eks. grøn juice og andebryst.. Men vil jeg have den effekt med, som det nu engang giver at spise nutella til morgenmad? – eller er det vigtigere for mig, at være skarp i hovedet, føle glæde og overskud og have en smuk og sund krop?
Svaret er simpelt:
For mig er det vigtigste at have det lækkert indeni og udenpå. Det er dét jeg har mest lyst til! Derfor prioriterer jeg i overenstemmelse med mine ønsker.
Hvad har DU mest lyst til? Hvad er det vigtigste for dig?
3
ØVELSE ➤ Øv dig hver dag!
Vi kan ikke forvente, at vi bare kan spise sundt fra den ene dag til den anden, hvis vi ikke er vant til det. På samme måde som når vi skal lære et nyt sprog, så kan vi heller ikke tale flydende efter 2 dage. Vi må først øve os.
At forvente at vi skal være perfekte fra starten (eller på noget tidspunkt overhovedet…) – er et umuligt højt krav at stille til sig selv. Det vil blot lede til nederlag og fiaskofølelse – og gøre at vi føler at det er svært at spise sundt.
INGEN kan leve op til at spise 100 % sundt – så stop med at prøve!
Hvis bare du gør dit bedste hver dag, bliver du langsomt bedre og bedre, og det vil langsomt blive nemmere og nemmere, at spise sundt!
4
AFSÆT TID ➤ Afsæt tiden til det!
En af de ting der oftest går galt når vi syntes det er svært at spise sundt, er at vi ikke afsætter den nødvendige tid. Vi tror at vi kan alt på en gang og vi undervurder hvor lang tid det egentlig tager. Det er ikke fordi at det at leve og spise sundt, tager længere tid end andet – men selve forandring – tilvænningen – tager tid, fordi vi ikke bare kan køre på autopilot.
Spørg dig selv:
Vil jeg gerne opgradere min kost? JA eller NEJ. Hvis svaret er nej, så fortsætter du bare som før. Hvis svaret er ja, så må du afsætte tiden til det.
Til sidst bliver vi du så god til det – og VANT til det, at det kommer helt naturligt til dig, på ingen tid!
5
FORANDRING ➤ Vær villig til at GØRE det anderledes!
Vi glemmer nogle gange, at der rent faktisk skal HANDLING til at skabe resultater. Og en anden slags handling, end den vi er vant til. Gør du som du plejer – får du som plejer..
Du kan ikke skabe en forandring, hvis du ikke er villig til at ændre på noget.
Så se på hvilke vaner der får dig tættere på dit mål og hvilke der bremser dig? Hvad må du ændre for at leve og spise sundt? Skal du måske handle ind på faste tidpunkter? Forberede din mad? Finde andre ting end tv og slik at hygge dig med? Eller..?
Hvad siger du?
Syntes du det er svært at spise sundt? Hvad virker for dig?
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!