TANKEGANGEN DER ØDELÆGGER DIN SUNDE LIVSSTIL

Tankegangen der ødelægger din sunde livsstil af Karolina Kærsner | KarolinaKærsner.dk

Tankegangen der ødelægger din sunde livsstil.

Tankegangen der ødelægger din sunde livsstil, er en som mange fejlagtigt tror der skal til, for at skabe en sund livsstil.

Vil du have succes med din sunde livsstil? Så skal du turde at være “grå”.  Sort / hvid tankegang dur nemlig ikke.

Jeg møder igen og igen kvinder der siger “Jeg har været så god! Jeg har spist 100% sundt i 2 uger nu og trænet de 5 gange hver uge jeg har lovet mig selv!”. De jubler og er glade.

Jeg jubler knap så meget.

Fordi jeg har hørt det så mange gange før, og ved at det er et spørgsmål om tid (ofte kun dage), før de kommer tilbage og siger “Det gik lige så godt og så skete ________ og nu er det hele bare faldet til jorden.. Jeg er IGEN bare en fiasko!”.

Det er næsten stensikkert at den kommer.. og det er ikke fordi de er svage, dovne, mangler rygrad eller ikke vil det nok. Slet ikke.

Det er fordi at de satser på at “gøre alt perfekt”.

Tankegangen der ødelægger din sunde livsstil, er den sort / hvide tankegang.

Jeg kan sagtens forstå den tankegang, helt bestemt. Jeg har prøvet det alt for mange gange selv. Jeg har selv været (og er stadig på mange punkter) perfektionist til fingerspidserne. Alt eller intet.

Så hver gang jeg startede på den sunde livsstil, så gjorde jeg mit forarbejde ordentligt og planlagde alt; og så gik jeg all in…

Og i løbet af kort tid, faldt jeg i, følte mig som en fiasko (igen) og gav op.

Vi tror at en sund livsstil er noget vi bare gør, og kan, fordi vi beslutter os for det.

Sådan er det ikke. Du kan jo heller ikke tale flydende fransk i morgen, bare fordi du beslutter dig for gerne at ville det.
Det kræver øvelse. Og mere øvelse.

Og det samme gælder, når du gerne vil lære at mestre den sunde livsstil.

Vi må også huske, at det her for mange ikke kræver mere “viden”, men “learning by doing”.

Og bestemt også “learning by failing”…

Så at kræve af dig selv at du skal være perfekt til den sunde livsstil, er cirka lige så effektivt som at kræve af dig selv at du skal tale flydende fransk i morgen.

Og ved den første grammatiske fejl, tror du at du har fejlet og så kan det hele være lige meget og du giver op.
Kan du se det?

Nu kender du tankegangen, der ødelægger din sunde livsstil.

Og den er altså virkelig værd at slå op med!

Byt den i stedet ud med at agere ‘elev’. Tillad dig selv at øve dig, tage et skridt af gangen og ikke mindst; tillad bestemt også dig selv at fejle. Det er en uundgåelig del af det at lære nyt og at blive god til noget.

Så pointen er altså:

For at blive en sundheds-succes, skal du ikke stræbe efter at være perfekt.

Det er aldrig så sort / hvidt. Du skal i stedet turde at være “grå”; at være midt imellem.

Dét er med til at gøre dig til en ægte “sundheds-succes”.

 

Tak fordi du læste med. Du er hjertelig velkommen til at dele bloggen og en kommentar herunder.
 

Skøn dag til dig!

43774

Vil du lære, hvordan du (ligesom mig) får en krop og et liv du elsker – uden tilbagefald?

Skriv dig op på min mail-liste og få mine bedste historier, tips og tilbud.
4 replies
  1. Ida siger:

    Hvornår starter du næste forløb? Jeg nåede ikke at komme med sidste gang før der var udsolgt jeg var vist lidt sent ude. Og tak for alle dine gode tips altid! Det er lige mit ugentlige boost her og på din Instagram 🙂

    Svar
    • Karolina siger:

      Hej Ida.

      Tusind tak for dit spørgsmål og tak fordi du følger med her – så dejligt at jeg kan få lov til at inspirere – TAK skønne ♡

      Næste forløb starter til efteråret, jeg giver besked ud på mail, så snart datoen offentliggøres ♡♡♡ Jeg vil anbefale dig at skrive dig på min venteliste (uforpligtende), så er du sikker på at få en plads, da jeg kun tilbyder et begrænset antal pladser, få gange om året.
      Du kan læse mere om forløbet og tilmelde dig ventelisten her på siden her:
      FINALLY FIT – MIND AND BODY

      Stort knus herfra ♡
      ~ Karolina

      Svar
  2. Tine siger:

    Tusind tak for din evige inspiration Karolina❤️ Jeg kan skrive under på at det her er så vigtigt!!! Det var noget jeg kæmpede meget med førhen og det var faktisk først på dit forløb jeg for alvor fik vendt min tankegang …og det har forandret alt!!! Jeg havde aldrig troet at det kunne føles så nemt at leve sundt 😂 Tak Karo❤️

    Kærlig hilsen Tine❤️

    Svar
    • Karolina siger:

      Hej Tine.

      Hvor er det dejligt at høre fra dig skønne ♡ Åh ja, det er virkelig noget der er på spil for mange af os! Og du fik virkelig også arbejdet så flot med det på forløbet – så super flot! Det giver bare så meget – både når vi taler sund livsstil, og sådan set alle andre områder hvor vi ønsker at opgradere os selv.

      Tak for dig og din fine kommentar ♡

      Stort knus herfra ♡
      ~ Karolina

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *