VÆGTTAB? DROP DIN SLANKEKUR! GØR I STEDET DET HER

Vægttab | KarolinaKaersner.com

Vægttab | KarolinaKaersner.com

Vejen til varigt vægttab er ikke, at gå på endnu en slankekur..

For mange af os, er vejen til sundhed, vægttab og dét at have en slank og smuk krop, udelukkende baseret kost og træning.

Og hvis vi nu skal være helt ærlige, er vores primære motivator for at leve sundt; meget ofte vægttab.

Vi vil gerne vil være slanke og have en krop vi kan være stolte af! Og ved du hvad? – det er helt ok, gerne at ville have en krop du elsker!

Din krop ved instinktivt, at det at være sund, stærk og slank – er et billede på balance og på at kroppen og du har det godt. 

Balance og at have det virkelig godt – er kodeorderne når du ønsker et varigt og sundt vægttab

Hvis du ikke har det godt, skal du virkelig kæmpe for at have en krop du elsker. Enten med streng kontrol eller diæter.. hvilket ikke holder i længden alligevel.. og hvilket i hvert fald IKKE får dig til at have det bedre, på nogen måder.

Jeg arbejder udfra en helt anden metode, end kontrol, kure og strenge diæter. På mit Finally Fit forløb får du f.eks. ikke nogen fast madplan eller “fy-skamme-det-må-du-ikke-spise!” liste.

For det er ikke vejen til en krop eller et liv du elsker.

Når du følger en bestemt madplan, kur eller diæt – så FJERNER du dig mere og mere fra at have et helt naturligt og dejligt forhold til mad, spise hvad du har LYST til OG have en krop du elsker! 

For det er du faktisk skabt til at have! Selvom at du måske ikke tror på det..

Dine deller, appelsinhud eller den ekstra polstring.. hvad end du er ked af.. er IKKE en fast del af dig. Det er alt sammen din krops måde at kommunikere på! 

Ser du den bringer dig faktisk et ret vigtigt budskab – og derfor er den faktisk HELT perfekt – selv med alle de “fejl” du ser:

Kroppen er nemlig altid, et perfekt billede af – hvad der foregår indeni dig!

Jeg vil invitere dig til, at kysse slankekure, diæter og restriktioner farvel, og i stedet vende din opmærksomhed til disse 3 områder – som udover at hjælpe dig til et naturligt og varigt vægttab, også vil opgradere resten af dit liv! (Temmelig vild gevinst ik?!)

 

SELVKÆRLIGHED ➤ VÆGTTAB

Når vi ønsker et vægttab, må vi huske på, at vores ydre er et perfekt billede af vores indre.

Derfor må vi arbejde på at opgradere vores indre, for at opgradere vores ydre. Vægttab skal her ikke betragtes som ‘målet’, men simpelthen blot som den bonus der ganske automatisk følger med!

Vi må arbejde med vores SELVKÆRLIGHED og derved også vores SELVRESPEKT. Disse to ting er absolut grundlæggende for at kunne skabe et varigt vægttab – men det kan samtidig også være absolut udfordrende at mestre for de fleste af os! (Men øvelse gør mester!) 

Når vi ikke giver os selv respekt og kærlighed, vil det skabe en ensomhed, et tomrum; en ‘sult’ efter mere, som vi mange gange kan have svært ved at sætte fingeren på hvad er – og en sult som vi ikke kan spise os til at mætte – selvom vi forsøger..

ØVELSE 1 TIL VÆGTTAB | Besvar spørgsmålet:

  • Hvor kan du være mere selvkærlig overfor dig selv?

Hvad fortæller du dig selv når du ser dig i spejlet? Hvordan behandler du din krop? Hvad er selvkærlig kost for dig? Hvor kan du være mindre hård og mere selvkærlig ved dig selv? Er dit job et selvkærligt valg? Er din hverdag selvkærlig? Er de relationer du har i dit liv et selvkærligt valg? Spørg dig selv “Er dette selvkærligt?” ved så mange elementer i din hverdag som muligt – og er svaret nej, så gør hvad du kan, for at finde et mere selvkærligt alternativ!

 

NÆRVÆR ➤ VÆGTTAB

Et af de vigtigste redskaber, i forhold til at skabe et varigt og naturligt vægttab og oprigtigt at have det virkelig godt på alle planer af ens liv, er NÆRVER.

Uden nærvær, mister du forbindelsen til dig selv. Du kan ikke mærke dine behov, din krop, din indre visdom eller dine drømme og længsler. 

Du vil uden nærvær ikke være i stand til at følge din intuition, du vil ikke vide hvad der er det rigtige for dig.

Det gode er, at nærvær er naturligt for dig. Det er ikke noget du egentlig skal til at lære – fordi du kan det allerede. 

Da du kom verden som en baby, var du fuldt ud nærværende. Du mærkede alle dine behov og satte uden at tvivle ord på dem. Du skreg efter mad, du skreg når du havde lavet i bleen og du skreg når du havde brug for din mors varme, tryghed og kærlighed. 

Men et sted på din vej, har du måske lært, at det ikke er velset at lytte til dine behov mere.. du har måske lært at lukke ørene for det, din krop fortæller dig.

Nærvær – er første skridt på vejen, til igen at kunne høre og mærke dine behov.

ØVELSE 2 TIL VÆGTTAB | Besvar spørgsmålet:

  • Hvor kan du være mere nærværende i din hverdag?

Hvor kan du skrue ned for multitasking? Hvor ‘larmer’ du for meget med tv, mobil, facebook, mails osv? Er der aftaler i din kalender eller gøremål / to-dos som du kan slette og i stedet give dig selv mere luft? Hvad kan slettes fra din hverdag og i stedet skiftes ud med en kort meditation eller gåtur i skoven? Hvor kan du fjerne unødvendigt ‘fyld’, gøre mere simpelt og derved skabe plads til mere nærvær? 

 

OPFYLD DINE BEHOV ➤ VÆGTTAB

  • Hvilke behov overhører du? Og hvad kan du gøre allerede nu, for at opfylde dine behov bare lidt bedre?

Går du på toilettet når du trænger? Spiser du når du er sulten? Går du i seng du når du er træt? Aflyser du dine aftaler når du har brug for at være dig selv? Siger du fra overfor det der ikke føles godt? Sætter du ord på dine følelser? Værner du om dine personlige grænser eller lader du andre overskride dem? Spørg dig selv, mange gange i løbet af dagen, hvad du egentlig har behov for, og se om du er god til at imødekomme dem – eller om der er brug for, at du skruer lidt op her!

 

Det kan være udfordrende at mestre disse 3 punkter, men bare rolig: Det er ikke meningen at du skal være perfekt!

Det handler blot om, at skrue en lille smule op og hele tiden at blive lidt bedre til at give dig selv selvkærlighed, være nærværende og opfylde dine behov. Du vil blive forbavset over – hvilken vild effekt det har på din krop og dit vægttab!

 

Tak fordi du læste med. Du er hjertelig velkommen til at dele bloggen og en kommentar herunder.
 

Skøn dag til dig!

43774

Vil du lære, hvordan du (ligesom mig) får en krop og et liv du elsker – uden tilbagefald?

Skriv dig op på min mail-liste og få mine bedste historier, tips og tilbud.
6 replies
  1. Jane Høyer siger:

    Som altid dejlig og brugbar læsning. Men hvad nu når vægttab faktisk er et issue? Og nu efter en fødsel og slidsom graviditet. Det synes jeg er tungt. De første ti kilo forsvandt som dug for solen men nu slider jeg. Selvom jeg er utrolig flink til at gå træningstur hver dag i to timer sker der intet.. God dag til dig skønne.
    Knus Jane

    Svar
    • Karolina siger:

      Hej Jane!

      Bloggen her er faktisk ment til, når vi gerne vil tabe os! 😉 Fordi når vi vejer mere end vi elsker, så er det et billede på, at vi har overset os selv og vores behov – på nogle områder.

      Når vi gennemgår en graviditet og er mor for en lille baby – så kan det næsten ikke undgås, at vores behov bliver mindre tilfredsstillet på nogle områder.
      Derfor anbefaler jeg faktisk altid, at ‘glemme’ ønsket om vægttab i dén periode, og i stedet have fuld fokus på baby og på at opfylde sine egne behov så godt som muligt.

      Og se vanvittigt blidt på sig selv og sin krop – fordi den netop har gennemgået et mirakel – men et mirakel som er noget af det mest krævende vores krop kan gennemgå!..

      Én af de behov, vi ofte ser som udfordrende at opfylde, i den periode, er søvnen. Så den må prioriteres som absolut nr. 1. Det kan f.eks. betyde at mor må tage en middagslur når baby gør det – i stedet for at forsøge at nå en masse huslige pligter imens..

      Se meget gerne på de 3 punkter i bloggen herover – og se på hvad du kan opgradere under hvert punkt.

      Når overskuddet og balancen er genvundet, er det tid til at se om der skal skrues op for Kærlig Kost og bevægelse / træning – på en selvkærlig måde.

      Og husk at søvnen skal være på plads – når vi ønsker at tabe os!

      Stort knus, Karolina ♡

      Svar
  2. Louise siger:

    Tak fordi du tager dig tid til at hjælpe andre. Jeg sluger alle dine råd og vejledning til mig og jeg er ved at få bygget et forhold op til min krop igen, her 6 mdr. Efter jeg har født. Det er tiltrængt og dejligt st mærke mig selv igen. Tak

    Svar
  3. Sophie siger:

    Personligt for jeg rigtig meget ud af at læse disse mails fra Karolina. Og det er også selv om jeg ikke er på slankekur! Men blot søger en sundere livsstil, men er dårlig til at udleve den. Her får jeg et helt nyt synspunkt og mange ting at tænke over ang min hverdag og måde at leve og træffe valg på i hverdagen. Så mange tak for dine gode mails!
    Knus Sophie

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *